Musene er løs
For nogle måneder siden kom der en serie dies med mus fra “Elizabeth Crafts Design”. Siden da, er der kommet utallige søde kort til verden. Jeg har ikke selv følt mig super opfindsom med hensyn til musene, på den anden side, er jeg ret sikker på de er langtidsholdbare, dvs. de kan bruges til en masse sammenhænge fremover.
Jeg havde samlet nogle mus, for at lave nogle julekort, med nisser, og for at se hvor langt jeg kunne nå med et enkelt sæt. Samtidig havde jeg set en video med en foldning, og alligevel nået at glemme teknikken, inden jeg lavede kortene…..
Havde er ikke været juleroser på mønsterpapiret på det kort til højre, så kunne det sagtens gå resten af året. Teknikken til disse kort havde jeg dog husket rigtigt, så musene er limet fast i den smalle (højre) del, og så er der scoret, så den højre del kan vippe bagud, og forsiden kan komme fri af musen.
Jeg er også ret vild med støvlen, men trængte til noget andet. Så en ældre elg fra Three Scoops, har sneget sig ned i det venstre kort, og teknikken i kortet, er lavet som de første 2 kort var tænkt.
Sukkerstokkene var en ide, jeg liftede fra en anden, da der lige var lagt en sukkerstok hen over støvlen. Den sukkerstok jeg har brugt, er ikke en original Elizabeth Crafts Design, da den er noget større.
Det tror jeg er de sidste julerier det næste halve år.
I det sidste halve års tid har jeg arbejdet lidt i temaer over en periode, og har 2 arrangementer allerede i januar. Det er jeg gået i gang med, er at lave en lille liste over temaer, så jeg forhåbentlig kan pakke lidt lettere, når der skal scrappes ude.