31 jan

Arbejdstid

Egentlig burde dette indlæg hedde: Kære ægtemand / familie, vi ses i slutningen af marts.

Lige i øjeblikket er det svært at invitere en sjællandsk scrapper til noget om lørdagen, for der er spændende arrangementer alle vegne. Et program kunne se nogenlunde sådan ud:

21/1  Martonscrap i Helsinge.

28/1  Hyggescrap på Sengeløse kro.

4/2  Scraplopper i Hedehusene.

11/2  Maratonscrap i Helsinge.

Frilørdag****

25/2  Hyggeklip i Osted

4/3  Scrap – 3330 (Gørløse)

11+12/3  Scrapbooking Convention (Middelfart) 

18/3  Maratonscrap i Helsinge
Der er udsolgt til Osted og Gørløse. Det ser ud til der stadig er enkelte billetter til Middelfart.

Martonscrap hos Jeans Scrap stue, er der stadig ledige pladser der kan bestilles på hjemmesiden www.jeansscrap.dk

Jeg glæder mig til at se hvad Lizzi og Ann (der findes flere af os ?) har stablet på benene til den første gang scraplopper. Hvis man er super hurtig, og vil sælge, skulle der stadig være enkelte borde. For dem der vil ud og se om det er muligt at finde genbrugsguld, så er det bare at møde op, jeg ved i hvertfald hvad jeg er på udkig efter (en gammel TH die). Oplysninger fra arrangørerne:

Lørdag d. 4. februar 2017, kl. 9.30 – 15.00. I Reerslev forsamlingshus, Tingstedvej 27, 2640 Hedehusene.

Er du interesseret i at leje et bord, så skriv til: loppescrap@gmail.
Men må kende sine begrænsninger, så jeg har valgt Scrapbooking Convention fra, selvom jeg stadig har min første Convention til gode, må den vente til jeg kan overskue 2 dages scrap, med overnatning ude, og 400-500 km transport. ?
Nogle gange når man er ude til arrangementer, kommer man hjem og føgler at man ikke rigtig har lavet noget, men det er sjældent man helt kan vægte den tid man har brugt på at snakke, se hvad ander laver og få inspiration, shoppe osv. Så hvis du ikke selv synes du får nok for hånden, så er her et par billeder af hvad jeg nåede at lave på 11 timer i lørdags ?


Prøveopbygning af side til album.


Udskæring af dele til 3 sider i album og chipboard til cover.

Til gengæld blev der snakket igennem, og hentet og givet inspiration i massevis ?.
Hygge, og det kan være vi ses derude, til et arrangement.

Ann

18 jan

Den sidste julegave.

Ja, det er sent at snakke om julegaver, eller alt, alt for tidligt.

Sidst jeg var til Scrapmarton fik jeg stukket en gave med et kort i hånden, da vi var ved at køre hjem. Det var sent på dagen, og jeg var meget træt, og hørte måske ikke helt efter.

Lidt senere i december fik jeg julekort fra samme person, så jeg tænkte at så var gaven nok en fødselsdagsgave. Vi var ude at rejse på min fødselsdag, så vi havde aftalt at jeg først fik fødselsdagsgave af min mand, når vi kom hjem. Vi landede i Danmark søndag aften, og da vi endelig kom helt hjem, havde jeg virkelig lyst til at åbne en fødselsdagsgave (som jeg ikke kunne gætte ud fra indpakningen). 

Da jeg åbnede kortet til gaven, kunne jeg se at den havde været tænkt som julegave, men for mig var den 200 gange bedre at åbne den søndag aften.


Det kunne være at jeg i år, skal udsætte alle mine julegaver til min fødselsdag i 2018 ?
Hygge

Ann

6 jan

En stille start på året.

Det har været lidt småt med inspirationen siden jul. Dog er det blevet til et enkelt kort.


Igennem tiden har jeglavet en del “napkin fold” kort. Selve foldningen er ret simpel, men jeg synes at pyntningen gør kortet specielt.


Mon ikke der snart dukker lidt mere inspiration op ?
Hygge

Ann

31 dec

Godt Nytår!

Ikke fordi jeg har så meget nyt, men ville lige ønske Godt Nytår.

Som billedet angiver, er jeg vist ved at have mistet rutinen med digital scrap, men man kan ikke nå det hele…

Har i dag tastet i kalenderen, hvilke større arrangementer i det næste halve år, og det ser ud til at der er godt pakket, og så er der ikke sikret pladser til Scap-a-mania og Convention.

Håber vi ses i 2017, med nye finurlige projekter, der må afprøves 🙂

 

Godt nytår, og pas godt på hinanden.

Ann

25 dec

Dagen efter den store aften

Jeg troede lige at bloggen skulle holde fri i dag, men jeg er simpelthen imponeret over min kære mand. 

Efter et par enkelte hentydninger (jeg har lært lidt af Gertrud Sand), har han været ude og skaffe denne her til min julegave:


Derudover havde han vist hørt at julemanden, havde indkøbt 4 stempelsæt til mig, så nogle af dem vi var sammen med i aftes, var nervøse for om vi fik lavet julefrokost til tiden i dag, eller om jeg ville skrappe hele natten….

Julefrokosten stod på bordet til tiden!

Desværre må jeg lige have en nattesøvn inden det nye vidunder skal prøvekøres, der er ikke mere energi tilbag i mig til andet en sofaen et par timer. Tro katten har brug for hjælp….


Hygge

Ann

24 dec

Så er det nu!

Så er nedtællingen ved at være til ende. Inden alt for længe skal vi til bords og nyde årets udgave af juleaften.

I dagens anledning er det Diana der leverer billede materialet til dagen.

Smukke kort, med ønsket om en god Jul.

Nu vil jeg så starte de næste 2 nedtællinger, fødselsdag om 18 dage (gad vide om man skal lave en kalender :-)), og til vinterferien 🙂

 

Hav en dejlig juleaften, og nogle afslappende juledage

Ann

23 dec

Nogle gange går det stærkt…

Her troede jeg havde styr på en lille smule, da der er en der ringer, om jeg har nogle æsker…
Jeg havde lidt, og fik i et ruf lavet 4 mere.


De fleste af mine æsker flyttede hjemmefra, inklusiv de 4 herover, sammen med kortene jeg lavede til værtindegave, så der er fuld fart på produktionen herhjemme, for jeg skal have lavet en ny forsyning til værtindegaven.

Og så er vi lige ved at være der….. I morgen er det juleaften!
Hygge

Ann

22 dec

Ikke ens

Jeg har været igang med værtindegave til juleaften. Værten er min mor, og det jeg ville lave til hende var nogle generelle kort, for hun skal nok sige til, hvis hun skal bruge et til en særlig anledning.

Alle kortene indeholder det samme, men små variationer gør dem forskellige.


De eneste 2 kort der er stemplet med samme tekst.


Så skal der “bare” lige laves en fiks æske til kortene… Har dog en lille ide, det kan være den kommer på i morgen ?.

Det stribede papir er fra “flying Tiger”, knapperne fra lageret, stemplerne fra det samme sæt fra Hobbyboden (Gittes eget design).
Hygge

Ann

21 dec

Når tålmodigheden melder sig.

Origami er ikke lige min stærke side, men en sjælden gang kommer lysten til at folde en masse stykker papir på den samme måde, og så ender det i sådan noget her:


Nu håber jeg inspirationen kommer over mig i aften, for jeg skulle gerne finde på en værtindegave til værten der holder juleaften.
Hygge

Ann

20 dec

Rar at se på, og røre ved. 

Endelig fik jeg en 5-kantet æske færdig.


Den første jeg var igang med, gik i stå, kunne ikke lige finde på noget pynt der vil fungere. Den er dog ikke opgivet, den må bare vente lidt på inspirationen.

De enkelte paneler er stemplet med lilla på ydersiden og med sort på indersiden


De lilla kiler imellem siderne, gør at æsken åbner op, og der bliver mere plads til at fange hvad der er i æsken.


Her er begge æskerne, den lilla prøvede jeg at gøre lidt mindre og så bygget i tommer, hvor den grå er bygget efter mål i cm, som var opgivet i den franske tutorial.
Hygge

Ann