20 dec

Rar at se på, og røre ved. 

Endelig fik jeg en 5-kantet æske færdig.


Den første jeg var igang med, gik i stå, kunne ikke lige finde på noget pynt der vil fungere. Den er dog ikke opgivet, den må bare vente lidt på inspirationen.

De enkelte paneler er stemplet med lilla på ydersiden og med sort på indersiden


De lilla kiler imellem siderne, gør at æsken åbner op, og der bliver mere plads til at fange hvad der er i æsken.


Her er begge æskerne, den lilla prøvede jeg at gøre lidt mindre og så bygget i tommer, hvor den grå er bygget efter mål i cm, som var opgivet i den franske tutorial.
Hygge

Ann

19 dec

En god undskyldning for chips…..

Dagens projekt er lavet for over 2 år siden (tror jeg). Vi havde brug for lidt arbejdsro, så jeg lavede 2 “nisser” / nitter / stafetter. I bund og grund prøvede vi at hjælpe vores kolleger. 


Den første er “spørge Jørgen”, dvs. Den der har den stående, er den man med god samvittighed kan forstyrre, hvis der er noget man vil have hjælp til.

“Spørge Jørgen” har ikke kandideret til nogle skønhedskonkurrencer, men der er ikke mange der har været i tvivl om hvad han stod for.


Den 2. Var mere henvendt til en lille gruppe af personer, der viste hvem der tog sig af indkommende (skriftlige) opgaver. Da der var flest drenge i gruppen, var et pin-up tema valgt (i håb om det var lidt lettere at afsætte den ?).

Fælles for de 2, er at de er lavet af pringles rør (som jeg “desværre” var nød til at tømme først ?).

Jeg er stadig på æskeprojektet, men er ikke helt frisk endnu, så jeg tager den lidt med ro ?
Hygge

Ann

18 dec

Flad ud.

Havde masse af planer for dagen, men blev sendt i seng ved middagstid, med feber, så mit æskeprojekt er ikke nået så langt som jeg havde regnet med.

Æsken er blevet samlet, den mangler pyntning.


I får ikke mere at se før den er helt færdig (fx. Den feature der gør jeg mener den er fantastisk).

Den færdige æske er større end jeg havde forventet, måske det har snydt mig fordi målene er i centimeter. Hver side er 8,5 cm bred og ca 10,5 cm høj, så der kan være meget guf i den ?.

Jeg kan allerede nu mærke at jeg skal omregne den til tommer, og måske lave den lidt mindre. 

God adventssøndag

Ann

17 dec

Projekt i startfase

For nogle uger siden, så jeg en fantastisk æske. Der er bare lige et par udfordringer. 

1.) Tutorialen er på fransk, og jeg kan max 50 ord på fransk.

2.) Målene i guiden er i cm – jeg plejer at arbejde i tommer.

3.) Tid. Til dels at kigge tutorialen grundigt igennem, og få skrevet mine egne noter.


Er ikke nået så langt endnu, men nu er noterne lavet, siderne er under udarbejdelse, og så håber jeg der er en færdig æske i morgen ?.

Hygge

Ann

16 dec

Juleforberedelser…..

Vi har det nemt i julen, det er kun hvert 3. år vi har julefrokosten.


I år er det så vores tur, og forberedelserne er igang. 
For ikke at stå med det hele på dagen, så får vi gerne frikadeller en dag, og så bliver der lavet frikadeller til julefrokosten, så kan jeg sagtens overkomme at de ligger i fryseren, indtil de skal serveres.

Vi skrev jeg “vi”. Selve opgaven med at røre fars og bage frikadellerne, har jeg overladt til husets herre, da han er super god til det ?.


Husk, det er OK, at udlicitere sin julestress ?
Hygge

Ann

15 dec

6-kantede æsker er hot.

Her i huset er 6-kantede æsker det der hitter lige nu. Den jeg har lavet i dag, er lidt i familie med den jeg lavede i går, men denne gang er der ikke “selvluk”.


A4 Karton kan bruges.

Skær et stykke katon i målene 8″ x 11″. Scor på den korte led i 2″ og 3 1/2″.

Den lange side scores i: 1 3/4″, 3 1/3″, 5 1/4″, 7″, 8 3/4″ og 10 1/2″. Lad kartonen ligge, og lav et mærker i kanten i midten af hver bane: 7/8″, 2 5/8″, 4 3/8″,  6 1/8″, 7 7/8″, 9 3/8″. Derefter laves der scorelinjer mellem midterpunktet og hjørnerne overfor (se billedet). De nederste 2″ i hver bane danner bunden, så der skal klippes op til den første scorelinje.


Jeg har også klippet bundstykket af på den smalle samlingsbane. Det er nemmest at pynte æsken mens den er flad, specielt hvis du vil stemple motiver på.

Husk at bukke alle scorelinjer, inden du samler æsken, ellers er der udfordringer i vente ?

Put dobbelt klæbende tape, eller lim på den smalle bane, og lim den smalle bane til den modsatte side.

Sæt æsken med bunden i vejret. Lim 2 modstående flapper sammen, og sørg for deres sider er parallelle, for så er der større chance for at æsken ikke bliver skæv.


Fortsæt med de øvrige sider. Når bunden er færdig, er det tid til at lave huller til bånd i toppen, og derefter montere båndet.

God fornøjelse hvis du forsøger at lave den, og ellers håber jeg det gav lidt inspiration. 
Hygge

Ann

14 dec

Ulempen ved at være i god tid.

Normalt får jeg klaret mine juleindkøb i starten af november, på det tidspunkt plejer forretningerne at være ret villige til at sælge julegaver, men ikke til at pakke dem ind…

I år har jeg været senere ude og købe/bestille julegaver, og den sidste kom i hus i går. Langt de fleste blev dog købt/bestilt Black friday. Her kunne jag have fået pakket 12 af pakkerne ind for 10,00 kr pr stk, men der er jeg for nærig, tænk på hvad man kan få af scrapudstyr for 120 kr?.

Så i dag tog jeg mig sammen. Nu skulle der pakkes gaver ind!


En lille overskuelig opgave, med de gaver vi selv skal give…


Og så “lige” de par stykker mormor skulle have hjælp med…

Og man sætter jo selv barren. Der var en enkelt pakke hvor indholdet skulle camoufleres, så jeg måtte loge lave endnu en af de sekskantede æsker, der passede ind i indpakningstemaet.


Så her, 4 ruller gavepapir, 1 rulle gavebånd, 22 gavemærkater og en del timer fattigere, samt en hovedpine rigere, kan jeg konstatere at nu er der styr på gaverne ?.

Hygge

Ann

13 dec

Flere julekort?

Egentlig troede jeg ikke lige der skulle laves flere julekort i år, men jeg så et på pinterrest, der bare måtte liftes.


Det blev så til 6 stk, da jeg lige så godt kunne bruge resterne nu, istedet for at gå og flytte rundt på dem de næste måneder ?.

Nu vil jeg gå i tænkeboks, op forhåbentlig komme på nogle mindre julede ideer til kort, æsker og album i dagene efter jul.

Hygge

Ann

12 dec

Så er vi halvvejs.

Så er vi nået halvvejs i nedtællingen til juleaften. I dag har været en af de dage hvor en masse småting bare skal ordnes, så valget var mellem at springe dagens indlæg over, eller finde lidt i salgskassen, og vise her.


Da de blev lavet, var jeg ret fascineret, af måden hjørnet bliver bukket ned. Nu kan jeg godt se at det er en rigtig god form (også til julekort). ?

Håber at have lidt nyere produktion i morgen.
Hygge

Ann

11 dec

At komme hviledagen i hu….

I dag har vi ikke lavet så meget. Faktisk tror jeg husets mest fotogene beboer, forklarer det meget godt her:

Dette var dog inden vi pakkede hans 3 arvefjender ud.

De holder endnu, men de tilbringer december med at opholde sig halvdelen af tiden i vindueskarmen, og haldelen af tiden på gulvet. Katten er i hvert fald ikke fan af julemus, og slet ikke i vindueskarmene 🙂

God søndag

Ann