1 sep

Store planer i små bidder

Jeg er i øjeblikket i gang med at bruge en hel blok op, som jeg ikke selv har købt. Farveren er ikke lige dem jeg normalt vil vælge selv, men den er ikke helt umulig. Så der bliver lavet kort parvis i øjeblikket, så her er endnu en omgang “næsten ens”.

De første 2 kort var ud fra tanken om at bruge så meget mønsterpapir som muligt. Den højre dør er en lomme, der indeholder et ark til at skrive sin hilsen på.
Er lavet ud fra samme tanke som de første, men med en lidt ændret fordeling af venstre klaps bredde. Noget større variation i pynten, men der var lige noget heatembossing der skulle afprøves.
Grisene var fra lidt hyggefarvelægning tidligere på ugen, Elementerne er de samme, der er bare byttet lidt rundt på placering og farver.
Det sorte karton med blomsterrankerne, var umiddelbart ikke lige noget til højrebenet, men jeg synes da selv det kommer til sin ret her.
De her 2 adskiller sig ikke meget fra de forrige, men der er dog en usynlig forskel. Det ene sæt er sidefoldede og det andet sæt er topfoldede.

De sidste 2 kort er elementerne helt ens, men bare at placere dem lidt forskelligt, er det ikke helt det samme.

Der er også lave 2 æsker til de 2 sæt, men jeg har glemt at tage billeder af dem, og de er heller ikke så vigtige. Nu mangler jeg så bare at bruge en halv blok op (12 stk. 12″X12″). Nu må jeg hellere søge noget inspiration på nettet/Pinterest hvordan man bruger mest muligt mønsterpapir til kort.

Hilsen Ann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *