29 jul

Find den rigtige teknik

Under en demo med Tim Holtz, fornyeligt, så jeg et kort, jeg straks forelskede mig i, lavet af Paula Cheney.
På det tidspunkt var der kun et billede af kortet på Paulas blog.
Jeg elsker at lifte en teknik, og helst hvis det er en jeg tror jeg kan lave, uden at skulle ud at købe ind (ha, det sker aldrig!).

Det tog 8 forsøg at nå frem til noget der tilnærmelsesvis lignede/fungerede.

Billederne er henholdsvis teknikken fra forsøg nr. 8, og nr. 9.

Det midterste kort opstod, at jeg kom til at vende papiret forkert i embossingfolderen.

Kortet jeg havde set, var der embosset, og bagefter var motivet så tilført foil. Forsøg nr 8, endte i forrige indlæg. Men jeg havde lyst til at prøve igen. Jeg var heldig at finde en ældre Nellie Snellen embossing folder med blomstermotiv, og da det var den sidste i kassen, var prisen også til at overkomme. Herefter er den ophøjede del (embossede), påført iCraft DecoFoil adhesive pen, og derefter Foil og så en tur igennem lamineringsmaskinen. Jeg har prøvet med et par andre limpenne, men det gav langtfra lige så detaljeret et resultat.
Da jeg kørte det første stykke baggrundspapir igennem, kom jeg til at vende den forkerte side op, ups, det er ikke til at komme foil ned i fordybningerne. Kom til at kigge på min VersaMark pen, og tænkte; gad vide hvordan det virker. Det første lag embossingpulver var ikke helt så pænt som jeg ønskede mig, så jeg gav det en tur mere med pennen, og embossingpulveret, og så blev det top lækkert.

De 2 teknikker, varme fra “forsølvningen”

Foilen giver et mere klart skær, men embossingpulveret er lidt mindre “rustikt”.

Efterfølgende har Paula Cheney langt en tutorial op af sin teknik, og jeg kan se hun har gjort næsten det samme som mig, men med et andet produkt, i tutorialen var der flere nærbilleder af resultatet, og så blev jeg mere tilfreds med mine egne bud nr. 8 og 9.

Mynsterpapiret er af ældre dato, og jeg glemte at læse på striben, inden jeg skar den af, så det eneste jeg kan oplyse, er at papirserien er 2-3 år gammel. Tekststemplerne er vist fra et sæt af “Mama elephant” og “Gittes eget disign”.

Kreativiteten har været lidt ude på et sidespor i den sidste mange måneder, men åbenbart hjælper det med lidt Videoscrap, for det lader til at der er lidt endnu 🙂

Hygge

Ann