At have en plan.
Jeg har lige været På Lisbeths Scrap Træf, og som altid er det lidt svært at begrænse sig, når det er tid til at pakke. Denne gang havde jeg taget med til den seneste udfordring fra “Kendras Card Challenge”.
Så her er mine bud for Oktober. Denne gang synes jeg skitserne var nemme at gå til, så jeg er allerede ved at overveje næste måneds bidrag.
Skitserne i udfordringen skal følges, men det er tilladt at rotere, dreje spejlvende osv. I nogle af skitserne til denne udfordring er der en cirkel, men den kræver ikke nødvendigvis en tekst. Jeg var lidt træt af tekster, da jeg få dage inden havde afsluttet den forrige udfordring, så der var nogle blomster der kom til at være det “runde element” der var lagt op til i skitsen
Katten skulle også have været en cirkel, men jeg synes den var en dejlig afveksling.
Det gode ved at bruge danske tekster til en amerikansk udfordring, er at man kan snige en god fornærmelse ind, uden nogen opdager det.
Det er måske lidt den forkerte årstid til disse kort, men jeg trængte til nogle dejlige farver, og der er jo også nogen der laver julekort i juli……
Der er brugt meget perlemorspapir i kortene, men det har fungeret rigtig godt, og specielt det næstsidste kort, gav det ekstra wow-effekt da de kom igennem en embosing folder.
Disse kort er lavet efter skitserne til Kendras Card Challenge #12, men den aktuelle opgave kan findes på Facebook, YouTube og her
Du kan enten prøve en hel udfordring, og ellers står der mål på hver enkelt skitse, så man kan nøjes med at lave udvalgte skitser. (Dog ikke hvis man vil deltage i udfordringen).
Det var alt for denne gang, men må sige at det også var en del kort 🙂
Ann