Jeg er ikke glad for at lave serieproduktioner, jeg kommer til at kede mig i en fart, så når jeg laver serier, er der (næsten) altid en eller anden lille ting, der gør at det ene kort afviger fra det ene til det andet.
Dagen begynderkort er SUPER enkelt. Tag en A5, buk den på midten, buk det øverste højre hjørne, lim bunden og højre side af kortet sammen, lave et skrivefelt (et stykke karton til at skrive på), og stik det ned i kortet. Pynt med mønsterpapir, og evt knapper eller andet der kan ligne knapper.
Med de 6 kort der er på billedet, var det der tog længst tid, at finde knapper der var ens.
Hvis du som mig er en lille millimeterskrue, så kan man ikke “bare” bukke et hjørne om, det er jeg godt klar over, så her kommer et par mål. 2″ eller 5 cm fra højre øverste hjørne, både lodret og vandret, sættes et mærke og der laves bukkelinje mellem de 2 mærker. I mønsterpapiret har jeg skåret det ombukkede hjørne af, for det ikke skal blive for tykt/klodset.
Skrivefeltet inde i kortet er et stykke karton på: 3 3/4″ x 5 1/4″ eller 9 x 13,5 cm
Håber det er en ide der kan friste. Selvfølgelid kan det laves i alverdens udgaver, men jeg bliver altid så glad, når der er nemme herrekort, der er lige at gå til.
En lille uventet foldning, kan gøre dit enkle kort mere interessant.
Det ser da rimeligt tilforladeligt ud, ikke? det er bare en masse lag papir.
Ja, det er det samme kort, bare efter det er åbnet.
Denne gang er nogle af målene meget afhængige af hinanden, bla. fordi de trekantede hjørner skal bukkes sammen og passe sammen på forsiden.
Mål i tommer: Tag en A4, og skær den til 2 stykker karton, i målene 4″ * 10 1/4″. På begge stykker karton. Scor (lav bukkelinje) på den lange led ved 5½”. tag den korte ende, og mål 4″ fra yderkanten, og lav et lille mærke. hvis du laver mærket i toppen på den ene, så skal det også laves i toppen på det andet.
Mål i centimeter: Tag en A4, og skær den til 2 stykker karton, i målene 10 * 27,5 cm. På begge stykker karton. Scor (lav bukkelinje) på den lange led ved 15 cm. tag den korte ende, og mål 10 cm fra yderkanten, og lav et lille mærke. hvis du laver mærket i toppen på den ene, så skal det også laves i toppen på det andet.
OBS OBS OBS!!! Hold dig til opskriften for den ene eller anden målenhed, for det 2 kort er ikke lige store, de er næsten lige store, men vil ikke passe sammen hvis du måler noget i tommer og andet i cm.
Lav en bukkelinje fra mærket på den korte del til det modsatte hjørne, og på bække kartonstykker.
Læg herefter de 2 stykker karton modsat hinanden, på den måde atden korte del ligger opad. det ene stykke ligger med det korte stykke til højre, og det andet til venstre. Hvis de 2 store dele ligger over hinanden, så de 2 trekanter passer ind i hinanden og danner en firkant (kig på billedet ovenover). Hvis du synes der er lidt langt mellem de 2 skrå foldninger, så tag den del der ligger med den store flade inden i den anden. Den der er øverst klippes en lille fin strimmel af ½-1 mm. Jeg plejer selv klippe en fin lille strimmel uden at måle. når der er taget et strimmel, kan du se om der skal tages mere, eller om det er fint nok.
Lim de 2 store flader sammen, hvis du har tilpasset den ene, for at få forsiden til at passe, så husk at have den mindste tættest på kortets midte.
Herefter pyntes kortet. Hvis du har en holdning til hvilken side din pynt skal havne på, så hold det fast , og åben kortet, og husk det ændrer retning (hvis det betyder noget for motivet).
God fornøjelse hvis du kaster dig ud i det.
Kortenes foldning er ikke min opfindelse, men omberegningen til cm er. Hvis du vil se en video om tilblivelsen, kan den ses her: Dawn (ja, hun er lidt højfrekvent).
Stadig mener jeg at det er et kort man kan lave som begynder, og det er et virkeligt lækkert resultat man får.
Når man skal igang med et nyt kort, kan der være mange kilder til inspiration. Der er mange hyggelige timer på Pinterest og nettet generelt. Nogle gange bliver man også inspireret af hvad man nu har.
Faktisk er disse kort startskuddet til hele min ide til dette tilbageblik på at arbejde med lidt udstyr. Jeg et (også) indehaver af en skæreplotter, som jeg holder meget af at lave filer til, men har også den holdning, at hvis det er hurtigere at lave med skæremaskine (og scoreboard), så ser jeg ikke nogen grund til at lave/købe en skærefil. Da der var en der lagt skærefil til salg på dette kort, var jeg lidt forundret, fordi jeg personligt mener at det er meget hurtigere i hånden. Du kan jo prøve hvis du har lyst 😉
Hvis du tager et A4, og deler den på den korte led så du får en lang smal strimmel (29,7*10,5 cm). Buk den på midten. Fra hver af yderkanterne måler du 10,5 cm, og laver en ny bukkelinje. Herefter åbner du kortet og limer de 2 smalle stykker sammen inden ved den midterste bukkelinje. Herefter pyntes kortet. hvis du vil have bånd på som mit har, er det et lille fif, at kippe et par hakker i kanten, og lade båndet komme ned at ligge, så rucher det heller ikke rundt.
Dem med falkeøjet kan se at det er ikke de mål jeg har brugt på mine kort. Mine kort i A6, er ikke rigtig A6, men næsten. Da jeg bygger mit det meste i inch, så bruger jeg en kombination af målene for Amerikansk A2, og Europæsisk A6 som er næsten lige store, men ikke helt. Derfor er mine må i inch som følger: Striben ser laves er 4 1/8″ x 11″, og det færdige kort bliver 4 1/8″ x 5½”. Hvis jeg skriver mål i cm, så hold dig til cm, og det samme med tommer/inch, fordi målene passer sammen inden for måleenheden, men det går tit galt når man prøver at omregne et mål af gangen.
Det øverste af kortene holder ikke helt de mål jeg beskrev før for scorelinjerne, og det er fordi kortet er så nemt at tilpasse, at da mit billede ikke helt var bredt nok, så lavede jeg scorelinjen så den passede til billedet, og derved blev blokken i venstre side lidt brede, men du lagde sikkert ikke mærke til det, vel 🙂
Det var lidt (meget) om et helt enkelt kort, der er nemt at tilpasse, hvis dit mønsterpapir ikke har det perfekte mål.
Og nu kortet er åbent, kan jeg se jeg har brugt hjørnerundere, de er ikke nødvendige, men alligevel et af de første værktøjer jeg selv købte, fordi de ofte kan fås billigt, nogle af dem fylder ikke ret meget, og de er altså bedre til at klippe flotte rundinger end jeg er med en saks. Men der er absolut ikke nødvendige når man begynder at lave kort med det man har i gemmerne derhjemme.
Her ved årsskiftet har jeg haft lidt tanker om lidt enklere kort, faktisk så enkelte at de kan fremstilles med det udstyr jeg havde da jeg startede med at scrappe for mange år siden. Jeg er uddannet teknisk assistent, så der var måske et par småting på mit lager, der ikke automatisk er i alles hjem, men mon ikke det kan lade sig gøre alligevel.
Værktøjslisten: Saks lineal (gerne i stål) Blyant + billig kuglepen Skalpel eller hobbykniv
Undervejs har jeg snydt lidt, fordi da jeg startede med at scrappe, havde jeg allerede en skæremaskine. Jeg har brugt den, men det kan sagtens udføres med en saks eller kniv.
Med hensyn til materialer, har jeg brugt hvad jeg nu havde liggende, så noget møsnterpapir kan være udgået, mens andet stadig er til at opdrive, hvis du føgler dig meget inspireret.
Men nu til et kort fra det forgangene år:
Selve kortet er et stykke karton i A5, der er bukket ved 2 1/16″ (eller 5,25 cm) fra hver side, derved dannes hver af siderne i “lågen” modellen kaldes generelt “Gate fold card”, hvis man søger inspiration på nettet. Det lille billede i midten kunne være så meget andet, med da kortet er lavet som en del af en opgave der bruger “toppers”, er et billede nok her (toppers er minder billeder, der bruges til pynt, de kan fås i ark, eller små pakker. ofte er det en nem og billig måde at få nogle motiver på).
En nem måde at lave flotte bukkelinjer på er at bruge et “score board” eller falsebræt på dansk, men har man ikke lige et, så kan man tage en kuglepen, af dem hvor stiften er inde i pennen når den ikke er i brug. Læg linealen på, og der hvor der skal bukkes, trækkes en streg med kuglepennen, men uden den tegner. Efter bukket er lavet kan det trykkes godt med oversiden af en negl (UDEN neglelak). Med tiden kan det være at du får fingre i en “bonefolder”. De findes i alverdens afskygninger, fra helt bløde i plastic til under en 20’er (den bliver hurtig skiftet ud), til de specielle i horn eller teflon.
Over de næste dage vil der komme lidt flere indlæg om nogle kort, der er nemme at gå til at lave, og som ikke kræver alverdens udstyr.
Det er over 7½ år siden jeg startede med at lave kort og scrappe i den form som jeg kender i dag, min inden da havde jeg fiflet noget med at lave kort, også noget der minder om det jeg laver i dag, men jeg vidste bare ikke hvad det hed, og havde ikke så meget udstyr og materialer som i dag.
Under en demo med Tim Holtz, fornyeligt, så jeg et kort, jeg straks forelskede mig i, lavet af Paula Cheney. På det tidspunkt var der kun et billede af kortet på Paulas blog. Jeg elsker at lifte en teknik, og helst hvis det er en jeg tror jeg kan lave, uden at skulle ud at købe ind (ha, det sker aldrig!).
Det tog 8 forsøg at nå frem til noget der tilnærmelsesvis lignede/fungerede.
Billederne er henholdsvis teknikken fra forsøg nr. 8, og nr. 9.
Kortet jeg havde set, var der embosset, og bagefter var motivet så tilført foil. Forsøg nr 8, endte i forrige indlæg. Men jeg havde lyst til at prøve igen. Jeg var heldig at finde en ældre Nellie Snellen embossing folder med blomstermotiv, og da det var den sidste i kassen, var prisen også til at overkomme. Herefter er den ophøjede del (embossede), påført iCraft DecoFoil adhesive pen, og derefter Foil og så en tur igennem lamineringsmaskinen. Jeg har prøvet med et par andre limpenne, men det gav langtfra lige så detaljeret et resultat. Da jeg kørte det første stykke baggrundspapir igennem, kom jeg til at vende den forkerte side op, ups, det er ikke til at komme foil ned i fordybningerne. Kom til at kigge på min VersaMark pen, og tænkte; gad vide hvordan det virker. Det første lag embossingpulver var ikke helt så pænt som jeg ønskede mig, så jeg gav det en tur mere med pennen, og embossingpulveret, og så blev det top lækkert.
Foilen giver et mere klart skær, men embossingpulveret er lidt mindre “rustikt”.
Efterfølgende har Paula Cheney langt en tutorial op af sin teknik, og jeg kan se hun har gjort næsten det samme som mig, men med et andet produkt, i tutorialen var der flere nærbilleder af resultatet, og så blev jeg mere tilfreds med mine egne bud nr. 8 og 9.
Mynsterpapiret er af ældre dato, og jeg glemte at læse på striben, inden jeg skar den af, så det eneste jeg kan oplyse, er at papirserien er 2-3 år gammel. Tekststemplerne er vist fra et sæt af “Mama elephant” og “Gittes eget disign”.
Kreativiteten har været lidt ude på et sidespor i den sidste mange måneder, men åbenbart hjælper det med lidt Videoscrap, for det lader til at der er lidt endnu 🙂
Jeg har været lidt længe om at komme i gang, da jeg har daglige pligter for tiden, men i går fik jeg endelig styr på nogle af de ideer der lå og summede i mit hoved.
Jeg faldt for stempelsættene Du og Til, da de udkom for nyligt. Når nu portoen skulle betales alligevel, tryllede de tilsvarende dies sig med i pakken. Fra den da jeg modtog pakke har der puslet en ide, men den er ikke blevet til et kort endnu. Imidlertid, opstod en anden ide, og den afledte lidt, og så gik den eftermiddag.
Det første kort er meget enkelt, der er brugt lidt mat guldkarton fra Tonic, sort karton, Heatembossing i guld, og en gelpen.
Det lilla kort, var det første jeg startede på og det sidste der blev færdigt. Sådan er det indimellem, når der er tørretid, og ventetid på (d)en bedre ide.
Hvad der er svært at se at selve teksterne også er lilla, ellers er der brugt rester og lidt stempelpuder til at indfarve i den lyseste lilla. Heldigvis kan man indimellem nå ret langt med få materialer.
Begge kortene med “Du” tager lidt tid at finde den rette opsætning, men har man en Misti eller tilsvarende, så kan man lave en hel stribe af kortene inden for ret kort tid.
Jeg har for nyligt set et kort, og var meget betaget, så der er brugt lidt tid på at aflure teknikken bag. Forsøg nr. 8 blev vellykket og blev så baggrund for dette kort, hvor baggrunden er så travl, så simple budskab står frem i sin enkelthed.
Som tidligere skrevet har jeg en ide, der stadig ikke er blevet til et kort, men det kan være det hjælper, nu jeg i nærheden af computeren, så jeg kan afprøve den fantastiske ide der ligger inde i mit hoved, så må vi håbe at virkeligheden indfrier tankerne 😉
Dette indslag er på ingen måde sponseret, det er nok nødvendigt at skrive i disse tider, og der kan i den nærmere fremtid komme indslag, der er lavet i forbindelse med at jeg snart har tilknytning til et designteam.
Hvis du har læst de forrige afsnit, har du set en del af tilblivelsen, at de 10 stykker baggrunde mm, der endte med at blive til. Hvis du synes du har set andre, så er det fordi jeg har slettet dem, og startet forfra på det samme stykke Yupo papir.
Nogle af dem, er allerede blevet til kort, mens andre lige skal vente på den rigtige ide. baggrunden med kyllingen og ægget, er en ide, men ikke mere endnu.
Hvad så nu? Ja, der er stadig et par småting jeg gerne vil prøve inden for alkohol ink, og det kan være at jeg delagtiggør omverdenen om mine forsøg, når jeg når dertil. Ellers ønsker jeg dig rigtig god fornøjelse med alkohol ink, hvis du har fundet noget du vil prøve, og husk nu at lufte godt ud, det lugter ikke så meget, men det ER opløsningsmidler, der kan give dig eller dine omgivelser en ordentlig hovedpine senere.
Du kender set sikkert godt, man ser noget, og det kunne man godt selv tænke sig at lave. Sådan et kort faldt jeg over for et par uger siden. Den anden dag faldt jeg så over en tutorial på kortet. Nu havde jeg ikke opfattet kortet som svært at lave, men da jeg så tutorialen, var der et “aha” og et “det tror jeg så ikke…”.
Så da jeg videoscrappede med en veninde tidligere, begyndte jeg at lave kortet, selvfølgelig liftet til indholdet af mit eget lager.
Alle de ting jeg har brugt, havde jeg inden for rækkevidde, så det har været inden for en radius af 2 meter, undtagen skæremaskinen.
Mønsterpapiret er fra Paper Favourites. Sommerfuglen er fra et gammel sæt fra Bo Bunny. Rosetten er fra “Jeanies art”, men næsten hvad som helst kan bruges, bare det er over 3½” i længden. Det er bedst hvis det er noget symmetrisk, da man vil kunne se bagsiden når man åbner klappen, så man kan sætte en ekstra på bagsiden og så en flot overflade.
Under klappen har jeg valgt et stempel fra “Leg og Hobby”, som jeg synes kunne være en god hilsen i disse tider, hvor pandemien er lige om hjørnet.
Dawn har lavet en tutorial der er til at følge med i, jeg plejer nu at spole over når hun stempler, for hendes stemme kan godt være lidt gennemtrængende 🙂 Husk at det kan være du skal justere dine mål en lille bitte smule, for at udnytte dit papir maksimalt.
Det man ikke kan se på mit kort, er at det faktisk kun er forsiden du har set, det åbner som et almindeligt kort, med god plads til at skrive en hilsen.
Jeg har længe gået og kigget på et stempel fra Altenew, og længe har det lykkedes at overbevise mig selv om at jeg ikke vil få brugt det nok, i forhold til hvad det koster.
Under Convention, gik det ikke længere, stemplet plagede og plagede, og jeg havde modstået andre lækkerier, så jeg satte mig for, at hvis jeg købte det, så skulle der gøres en ekstra indsats for at få lavet noget med det.
Jeg er desværre i Corona-Fængsel, og på de dage hvor jeg har haft det godt nok, har jeg arbejdet på mit projekt. Hvis der er 2 kort på et billede, så er mønsteret semplet på det samme stykke karton, og derefter delt til kortene.
Kortet til venstre er det reneste og min mands favorit mellem alle kortene. Mønsteret er stemplet i en mellem grå, og teksten er et nyt sæt fra Three Scoops, der er heatembosset med kobber fra Altenew. Det højre kort er farvelagt med Chameleon tusser, jeg tror nok det ender med en tekst op af den ene eller anden slags, men lige nu, ligger det sådan, er ikke tilfreds, men tror det bare mangler den rigtige ide.
Her ligger det fulde stempel, og det er ret tydeligt at jeg bare har delt det på midten. Konturen er stemplet først med en mørkeblå, og derefter Versa Mark, og klar embossingpulver, der er varmet. Derefter er der farvelagt med Chameleon tusser. Tekststemplerne på det øverste er Gittes Eget design (Hobbyboden), Dien med Tillykke på det nederste, er fra “simple and Basic.
Det næste sæt, er stemplet på råhvidt papir. Farvelægningen er stemplet på, med de medfølgende fyldstempler. Kjolerne er skåret i metalic karton, den øverste i en blank guld, og den nederste i en mat rosegold (ikke så nemt at se på billedet) Det øverste har plads til et kort navn, hvis det er det man vil. Det nederste kan et eller andet, når mønsteret og kjolen lige pludselig spiller sammen. Kortene er lavet på baser i craft farvet papir. Kjoledien er fra “By Lene”.
Det var meningen at det hele skulle være stemplet op i grå, men der var noget afsmitning fra stemplet på den ene blomst, så den blev svag lyserød i stedet. Så det lille farvedryp, kom også ind i de færdige kort. Kortet til venstre har fået et tillykke fra NHH, der er skåret 4 gang i sort karton, og limet oven på hinanden, hvorefter det er heatembosset i sølv i et mærke jeg ikke lige har styr på, og kun har set det ene sted hvor jeg købte det, men det giver altid de meste fantastiske resultater i sølv 😉 Den lyserøde matte er et særtilfælde, normalt køber jeg ikke specielt ensfarvet papir, men har ofret mig en pakke fra “The paper Boutique”. Det er fuldstændig fantastisk at røre ved, jeg aner ikke hvad det er, men det er “rart at røre ved”, som min gamle sløjdlærer altid sagde. Kortet til højre har fået en matte af mat sølv, fra en af Tonic’s Craft Card serie.
Her er farverne også stemplet på grundstemplet i lilla nuancer. Det var den sidste der var tilbage af de første jeg havde stemplet op, men ideerne var ved at slippe op. Venstre kort: I stedet for at dele mønsteret, blev det denne gang til kvarte, det jeg egentlig havde i tankerne fungerede ikke, så delene endte som hjørenedekorationer. “Kun til dig” er fra NHH, og skåret i 2 nuancer af lilla, og derefter limet sammen, lidt forskudt. Herefter er det heatembosset med klar. Billedet yder ikke virkeligheden retfærdighed, for når man står med det i hænderne, er det ret lækkert. Kortet til højre blev det allersidste, og jeg måtte have lidt inspirationshjælp på udefra. Det endte meget enkelt, med mønsteret og et lilla Tillykke (die fra Three scoops). Ikke raketvidenskab, men den sidste af de opstemplede stykker, blev også til et kort.
Mens jeg prøvede at få noget ud af den sidste af de lilla kort, havde jeg en ide med at stemple mønsteret i den lyseste grå, for at give lidt liv til baggrunden. Det fungerede ikke med det lilla stykke, men med lidt blomst og blade (Blomsten er ranunkel fra Altenew), så kan det alligevel noget. Tekststemplet er fra “Gittes eget design” (Hobbyboden).
Det blev til en hel del kort, og jeg føler nu, at ja, jeg kunne en del med det stempel, og det er også potentiale til fremtidige kort i det 😉 Jeg skylder måske at fortælle at stemplet der er grundlag for hele projektet, er Arabesque Medallion Stamp Set fra Altenew
Håber der er andre derude der er i gang med at udfordre dem selv, på den kreative måde 🙂