28 feb

Smugtræning

I weekenden, var jeg ude og lufte mine stempler, hovedsagligt mine Layered stamps. Jeg har for nydeligt fået fat i en solsikke. Jeg er ikke specielt stor solsikkefan, men solsikker kan bruges næsten hele året, og er en af de få blomster man kan bruge til mænd (altså dem der ikke er specielt blomsterinteresserede).


Det færdige kort synes jeg selv blev godt. Der er lidt glimmer på blomsten, men ikke mere end at det er et kort der kan bruges til både unge, gamle, mænd og kvinder.

Baggrunden er 3 brune farver distress ink, påført lidt “Perfect pearls”. Bagefter er den embrosset med en af de nye (tykke) embrossingfoldere fra Sizzix.
Blomsten er stemplet med pressision stamper i lørdags, og bladene er stemplet i frihånd i dag. Jeg er ved at kende stempelsættet nu, og det er ok at stemple bladene i fri hånd, men jeg er ikke sikker nok på hånden til at jeg tør stemple hele blomsten i fri hånd ?.


Baggrunden er monteret med dobbeltklæbende tape, blomst og blade er monteret med 3D puder.


Inden i kortet er der stemplet med konturen af solsikken. For at dæmpe blomsten, er det et 2. Tryk, dvs. Først farver jeg stemplet, og stempler på et andet stykke papir, derefter stemples det ønskede tryk. Farven bliver mindre intens 2. Gang.


Inden der kom tekst på, havde overvejet om det bare skulle være sådan her, for uden hilsen, kan det bruges til næsten alt.

Jeg har masser af ideer i øjeblikket, og en del nyerhvervede dies og stempler, så lige nu er det tid og energi der er en mangelvare. Men efter på lørdag, så håber jeg der er igen er lidt mere tid til at lege ?.

Samtidig synes jeg vil nævne at Hyggeklip i Osted, der blev afholdt for første gang i lørdags, var et supergodt arrangement, stor tak til de 3 damer bag, der havde skabt nogle fernomenale rammer til et arrangement. Samtidig var det hyggeligt at se nogle nye ansigter, vi forhåbentlig kommer til at se nogle af de fremtidige arrangementer på Sjælland.

Hygge

Ann

17 feb

Det må prøves.

Så faldt jeg i, igen. Kom til at kigge på videoer på youtube. Nogle gange synder jeg igennem og ser Stampin’up videoer. Det er så dumt, for jeg ser som regel noget jeg kan lide, der er MEGET langt til Flensborg, hvis det skal lykkes at fremskaffe nogle af de forjættede stempler ?.

Denne gang kom jeg til at kigge forbi Jennifer McGuiere ( håber det er stavet rigtigt). Hun havde leget med en teknik, der så ud som den skulle afprøves. Link til videoen


I bund og grund går det ud på t stemple på karton, og embrosse med klar embrossingpulver. Derefter farves der med distress ink (eller almindelig sværte). 

Som det måske kan ses, glemte “nogen” at bruge det magiske embrossingpulver inden stemplingen.


Næste forsøg blev med stempler fra ThreeScoops. Når der skal stemples med så mange stempler, og så tæt, var jag nød til at gøre det over flere gange. Og så kan det ske at man taber stemplet ?. Alt i alt, synes jeg det blev et kort der kan bruges til ung som gammel.

Hygge

Ann

14 feb

Uden plan

Nogle gange ved man hvad og hvordan man skal lave et kort, andre gange opstår det bare ud af de ting der ligger i den nærmeste nærhed. 


Dette var et forsøg på at lave et kort, der ikke er et decideret herrekort, men kan bruges til hvemsomhelst. Der er lidt glimmer på træet, men det blev ikke helt som forventet, det sker for os alle sammen.

Det næste tog ret lang tid, og mange forsøg….


Baggrunden har først fået removable tape (nogen kalder den blå M3) herefter er papiret kommet i embrossingfolderen. Herefter er der brugt “Metallic lustre” i orange. De første par forsøg, brugte jeg en anden tape, men den endte med at ødelægge papiret, når det blev fjernet efter farven var tilført.

Blomsten skulle der også et par forsøg til. Stemplet er fra “Layered stamps”, og specielt et af lagene skulde man holde tungen lige i munden, for at ramme rigtigt. Bladet lykkedes dog i første forsøg. Er gevaldig glad for solsikken, så mon ikke der kommer flere af dem ?

Det var alt for denne gang.

Ann.

12 feb

Guldfeber

Jeg havde et par bestillinger på kort til guldbryllup. I begge tilfælde kender jeg guldbrudeparrene, og detvar helt sikkert at det ikke var muligt at lave kortene ens.


Det første kort, som jeg havde ideer omkring, inden jeg gik i gang. Brudeparret er i perlemorskarton, ser bedre ud, end på billedet.


Det næste kort, opstod mens jeg arbejdede, men er ganske tilfreds ?

Og nu guldkartonen var fremme, så blev det også til et kort til de fleste anledninger.


Og til sidst, et kort, af  resterne af prøverne til kort nr. 2


Det sidste kort, var der sikkert noget der kunne gøres anderledes, men det blev til et kort, lavet af hvad der var inde for rækkevidde.

Hygge

Ann

6 jan

En stille start på året.

Det har været lidt småt med inspirationen siden jul. Dog er det blevet til et enkelt kort.


Igennem tiden har jeglavet en del “napkin fold” kort. Selve foldningen er ret simpel, men jeg synes at pyntningen gør kortet specielt.


Mon ikke der snart dukker lidt mere inspiration op ?
Hygge

Ann

24 dec

Så er det nu!

Så er nedtællingen ved at være til ende. Inden alt for længe skal vi til bords og nyde årets udgave af juleaften.

I dagens anledning er det Diana der leverer billede materialet til dagen.

Smukke kort, med ønsket om en god Jul.

Nu vil jeg så starte de næste 2 nedtællinger, fødselsdag om 18 dage (gad vide om man skal lave en kalender :-)), og til vinterferien 🙂

 

Hav en dejlig juleaften, og nogle afslappende juledage

Ann

22 dec

Ikke ens

Jeg har været igang med værtindegave til juleaften. Værten er min mor, og det jeg ville lave til hende var nogle generelle kort, for hun skal nok sige til, hvis hun skal bruge et til en særlig anledning.

Alle kortene indeholder det samme, men små variationer gør dem forskellige.


De eneste 2 kort der er stemplet med samme tekst.


Så skal der “bare” lige laves en fiks æske til kortene… Har dog en lille ide, det kan være den kommer på i morgen ?.

Det stribede papir er fra “flying Tiger”, knapperne fra lageret, stemplerne fra det samme sæt fra Hobbyboden (Gittes eget design).
Hygge

Ann

13 dec

Flere julekort?

Egentlig troede jeg ikke lige der skulle laves flere julekort i år, men jeg så et på pinterrest, der bare måtte liftes.


Det blev så til 6 stk, da jeg lige så godt kunne bruge resterne nu, istedet for at gå og flytte rundt på dem de næste måneder ?.

Nu vil jeg gå i tænkeboks, op forhåbentlig komme på nogle mindre julede ideer til kort, æsker og album i dagene efter jul.

Hygge

Ann

12 dec

Så er vi halvvejs.

Så er vi nået halvvejs i nedtællingen til juleaften. I dag har været en af de dage hvor en masse småting bare skal ordnes, så valget var mellem at springe dagens indlæg over, eller finde lidt i salgskassen, og vise her.


Da de blev lavet, var jeg ret fascineret, af måden hjørnet bliver bukket ned. Nu kan jeg godt se at det er en rigtig god form (også til julekort). ?

Håber at have lidt nyere produktion i morgen.
Hygge

Ann

5 dec

Hovsa

I lørdags kom jeg til at gå forbi et kort. Jeg kiggede på det, og synes det var rigtig pænt.

5-december

Lidt efter gik det op for mig, jeg har selv lavet det 🙂

 

Nogle gange bliver man overrasket, når man ser nogle ting, man har lavet for noget tid siden.

Det kan være i får et indlæg noget lignende i morgen, da jeg i dag har været inde og hente kortkassen på arbejde, og den har jeg ikke set i ca 3 måneder.

 

God mandag

Ann