6 dec

Den kloge kortkasse

Min kortkasse på arbejdet, er kommet hjem.

6-december

Den har stået på min plads i over et år, og kan noget den gamle kortkasse ikke kunne. Denne her kan holde styr på priserne. Hvis bare man lægger kort til samme pris, i den samme skuffe, så kan eventuelle kunder selv regne prisen ud. Hvis man er rigtig snedig, så sætte man en seddel ovenpå, med oplysninger om at kort i øverste skuffe koster 10 kr., mellemste skuffe 20 kr., og nederste skuffe indeholder kort til 30 kr. og så et MobilePay nummer.

Skuffedariet var engang lyserødt, med hvide kanter, men det fik en smukkesering og 3 håndtag, da jeg synes den pink farve var lidt for skrap, og skufferne fik håndtag, da jeg havde købt nogle under udsalg i Panduro, og skufferne ikke gled så let, med den halvcirkel der er i kanten på det der nu er bagsiden af skufferne.

Mønsterpapiret kan jeg ikke husker hvor kommer fra, men husker at have 2 stykker i et halvt år, inden jeg købte 2 stykker mere, og fik lavet skuffedariet pænt.

Jeg har smugkigget i indholdet, der var et par overraskelser, kort jeg troede der havde fundet nyt hjem for længst 🙂 Det kan være i kommer til at se lidt derfra i nogle af de kommende dage.

Hygge

Ann

5 dec

Hovsa

I lørdags kom jeg til at gå forbi et kort. Jeg kiggede på det, og synes det var rigtig pænt.

5-december

Lidt efter gik det op for mig, jeg har selv lavet det 🙂

 

Nogle gange bliver man overrasket, når man ser nogle ting, man har lavet for noget tid siden.

Det kan være i får et indlæg noget lignende i morgen, da jeg i dag har været inde og hente kortkassen på arbejde, og den har jeg ikke set i ca 3 måneder.

 

God mandag

Ann

4 dec

Gavemærker

I går til maraton havde jeg sat mig for at jeg skulle have styr på “til og fra” kortene, der skal på årets julegaver.

4-december-alle-2

Det blev til 22 gavemærker i alt. i 8 forskellige farve kombinationer.

Dien er fra Amy Design.

4-december-2

 

God 2. søndag i Advent.

Ann

3 dec

Scrap maraton.

I dag har vi været til Scrap Maraton i Helsinge, hos Jeans scrap stue.

Super hyggeligt, og i morgen skal i få at se hvad jeg lavede, men i dag bliver det lidt fra min scrap makker Diana.

3-december

Kortene er et lift af et kort Vivi Svendsen (og Jette Jensen). Desværre kommer glitter kartonen ikke til sin ret på billedet, men den nederste stjerne er lavet af det fineste brune glitterkarton.

Kortene er lavet i materialer/udstyr fra tasken, undtagen den brune glitter karton, der blev indkøbt til lejligheden.

 

Der er forskellig holdning til lifts, min egen er: Lifting er når man ser noget, man synes er så enestående, at man selv må prøve at lave det, så det bliver muligt at se det med egne øjne, og fingre 🙂

Når Diana låner plads her på bloggen, er det som regel for at bidrage til den aktuelle julekorts-inspirations-indlæg, der postes hver måned den 24. hos Operation Skriv Hjem (OSH) http://operationskrivhjem.blogspot.dk/, der også deltager i denne Decembers intention om at blogge hver dag.

Der er mere nyt i morgen 🙂

Ann

2 dec

Lokkemad?

Ja, jeg har scrappet i dag, men er ikke blevet færdig, fordi jeg blev lækkersulten 🙂

Den anden dag, var der en, der fortalte om nogle fantastiske dadelkugler, og gav ingredienslisten hen over bordet. Jeg kunne ikke finde en opskrift på nettet, der havde det helt samme indhold, så jeg fandt en, og lavede den lidt om (Modigt eller dumt).

De ser fine ud:

2-december-1

2-december-2

I morgen står den på Maraton scrap, hos Jeans Scrap, og jeg har brug for at have lidt sødt med, der ikke er (for) usundt.

Jeg håber ikke det kommer til at ske igen, men en hurtig opskrift, mens jeg husker det:

150 g dadler uden sten

50 g tørrede abrikoser

2 spk kokosolie

100 g mandler

2 spk kakao

1 tsk vaniliesukker

et lille skvæt romaroma

et lille skvæt vanilje ekstrakt

Kokos til at rulle dem i til sidst.

 

Og så er det en god ide at være gode venner med sin blender/foodprocessor. Det er jeg ikke, så det tog en rum tid, at få det hele til at blive hakket. 1. hakketur: dadler, abrikoser og kokosolie. 2. hakketur, mandler, vaniljesukker og kakao. Til sidst blandes det hele sammen, og trilles til kugler, jeg fik 17-18 kugler ud af en portion.

Håber at jeg får lavet et indlæg i morgen, men nu må vi se hvad energien siger, når jeg er hjemme ved 22 tiden 🙂

Jeg har kaldt indlægget “lokkemad”, for jeg skal prøve at logge mig selv til at spise lidt sundere, og det her er jeg sikker på er en god start 😉

 

Håber du får en dejlig weekend.

Ann

 

1 dec

Er det ved at være tid til jul?

Jeg er ikke den store julefan, eller skulle jeg hellere skrive nissefan, og har aldrig været det.

Jeg så  på Scrapsisteres 2.0 nogen der opfordrede at blogge hver dag indtil jul. Jeg kan ikke garantere at der kommer et indlæg hver dag, men kan da gøre et forsøg.

I går hyggede jeg mig lidt med Scrap, der ellers ikke har været energi til, siden Scrap-a-mania. Jeg skulle egentlig lave til-og-fra-kort, men jeg kunne ikke lige finde mit “til og fra” stempel, så de første blev ikke færdige, og jeg blev muligvis distraheret lidt af mine indkøb i november 🙂

Så dagens produktion endte med disse julekort:

Dog kom jeg til at sælge disse 3 , og de fleste andre julekort jeg havde på lager, så jeg bliver nok nød til at lave nogle kort i morgen (hø, hø det var da heldigt….).

Det kan være at der er nyt i morgen 😉

 

PS: lige den hurtige om kortene. embossing folderen er fra Sizzix, stemplerne er “Gittes eget design”, fra hobbyboden, Dien kan jeg ikke huske hvem har lavet (måske “my favorite things”). Farverne er “Metallic lustre”, i grøn og champagne. Bling er fra Netto.

 

18 nov

Port følje

Porte følje, jeg er stadig ikke helt tryg ved ordet på dansk, ikke desto mindre, blev jeg øjeblikkeligt forelsket, da jeg så en tysk video der netop lavede en. Jeg har i længere tid gået og ledt efter et godt til en velegnet “album” til koge ord og citater, og jeg var sikker med det samme, endelig et projekt der ikke lige gik op i standartstørrelserne på billeder.

Først en video på dansk:

And the video is made i English too:

Selvfølgelig skal i ikke snydes for lidt stillbilleder:

1-forside 2-aaben 3-vandfald 4-vandfald 5-luki

 

Fandt også lige linket til videoen der var inspirationen:

Super smuk, men farvevalget var ikke velegnet til det jeg vil bruge den til.

 

Hav en fantastisk dag derude 🙂

Ann

4 nov

Fødselsdagskort i lange baner

Som nogle af de tidligere indlæg siger, er det ved at være tid til julekort, alligevel kom der en del fødselsdagskort bag på mig 🙂

1-9-50-90

2-emilie

Et kort til en pige der er meget begejstret for heste, hvis man skal tro på ønskesedlen.

Kortet er MEGET enkelt, og der er kun brugt hvid karton, udover det stykke med sort som hesten er skåret i. De lyserøde områder er hvid karton, der er farvet med Distress ink.

 

3-50-1

En bestilling på et kort til en halvtredsårig. Jeg havde måske ikke hørt så godt efter, så det blev kønsneutralt. Igennem hullerne kan man se et stykke guldkarton, selvom det driller lidt på billedet. Tallene 50, er farvet med en gul “Wink Of Stella”, og giver et bedre indtryk i virkeligheden.

4-50-2

Jeg syntes kortet trængte til at blive piftet lidt op indvendigt, Så der blev skåret et ekstra sæt tal, og de blev brug som masker inde i kortet.

 

Sidste men ikke mindst, så skulle der styr på kortet til fødselaren i morgen:

5-mormor

Kortet endte med at blive super enkelt, og jeg havde da overvejet et lille banner med “tillykke” under rosetten. Men i dette tilfælde synes jeg kortet skulle være mere som modtageren, diskret men gennemslagskraftig.

 

Det var bare lige det jeg ville vise 🙂

Der er noget på vej med albums mm. Dog er det lidt kringlet at lave flere projekter på en gang, og når det er større projekter så er det også lidt sværere at få dem helt færdige.

 

God weekend

Ann

 

4 nov

Julekort del 2

Når man nu logger andre til at lave julekort, så er man vel nok også selv nød til at vise et bidrag.

Jeg har gang i en masse projekter i øjeblikket, så jeg er først nået til at lave et julekort i dag.

Kortet er meget simpelt, og det er den måde jeg bedst kan lide dem. Desværre har det ikke mulighed for at komme ud med OSH (Operation Skriv hjem), da jeg faldt over en rest glimmerpapir.

a1

Stemplet er fra Hobbyboden (Gittes eget design), die til cirklen er fra Marianne, Snefnuggene er skåret med en die, jeg mener er fra CreaLies. Den blå glimmerpen, er en ZIG Wink of Stella pen. Embossing folderen er en af åres populære, med snefnug, som er taget i brug første gang, men den har lang vej til juleferie endnu 😉

4 nov

Inspiration til julekort

Denne post er et udlån. Diana Helbo laver fantastiske kort, heriblandt også julekort. Da hun ikke selv har en blog, og jeg havde overtalt hende til at lave et julekort til Operations Skriv Hjem’s (OSH) Julekort konkurrence i Oktober, har hun fået sit helt eget indlæg her.

Diana var klar med de første prøver på årets kollektion allerede sidste weekend.

d1-duo

De 2 kort minder meget om hinanden, og i store træk, er forskellen at der er brugt forskellige embossing foldere, til de 2 kort, og forskellige farver rhinstene i blomsterne.

d2-swirl d3-glaedelig

Stemplet er fra Panduro, dien til blomsterne fra Creative Expressions Julestjerne (CED3008 og CED3010).