Den sidste julegave.
Ja, det er sent at snakke om julegaver, eller alt, alt for tidligt.
Sidst jeg var til Scrapmarton fik jeg stukket en gave med et kort i hånden, da vi var ved at køre hjem. Det var sent på dagen, og jeg var meget træt, og hørte måske ikke helt efter.
Lidt senere i december fik jeg julekort fra samme person, så jeg tænkte at så var gaven nok en fødselsdagsgave. Vi var ude at rejse på min fødselsdag, så vi havde aftalt at jeg først fik fødselsdagsgave af min mand, når vi kom hjem. Vi landede i Danmark søndag aften, og da vi endelig kom helt hjem, havde jeg virkelig lyst til at åbne en fødselsdagsgave (som jeg ikke kunne gætte ud fra indpakningen).
Da jeg åbnede kortet til gaven, kunne jeg se at den havde været tænkt som julegave, men for mig var den 200 gange bedre at åbne den søndag aften.
Det kunne være at jeg i år, skal udsætte alle mine julegaver til min fødselsdag i 2018 ?
Hygge
Ann