26 dec

Det er stadig hyggetid

Julen er ved at være ovre, og min kat er mere end klar til at fjerne julepynten (igen, permanent). Men det betyder ikke at den kolde og mørke tid af året er ovre endnu. Efter at have pakket jule scrap sagerne væk, prøvede jeg lidt at tage et overblik over de senere indkøb, jeg ikke synes jeg har ofret nok opmærksomhed endnu.

Baggrundsdien har givet en del tanker, men til sidst besluttede jeg at jeg var nødt til at prøve den af, for at se hvordan den fungerede. Jeg startede med at skære den ud, og skære forkert med den der er guldglimmer i øverste lag.

Toppersne er fra den seneste Maja serie der hedder “Hygge”. Den har ret dæmpede farver, men er ret nem at få til at fungere med hvad jeg ellers har liggende.

Base og baggrund er samme farve, og har kun effekt af højdeforskel og lys/skygge. Motivet synes jeg ikke var noget der råbte på fejring, men lidt mere på ro og eftertænksomhed, så derfor blev det til et “bare fordi…”-kort.

Igen et motiv, der ikke ligefrem skriger tillykke og fest. Først skulle der bare stå kram, men da det var lagt på, manglede der et eller andet, så derfor kom der et knus med.

Hvis du kender en af dem, der ikke rigtig fungerer, før de har fået et par kopper kaffe, så ved du også at det her vil gå rent ind hos dem.

Jeg mener at baggrunds dien skulle være strikke/garn relateret, men jeg synes den har en lidt mere allround anvendelse, så mon ikke den kommer i brug igen i et eller andet projekt.

Det var alt for denne gang, jeg vil prøve at nyde de sidste af juledagene, inden det går løs ude i den virkelige verden igen.

Ann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *