10 apr

Gør det selv – Alchohol ink – testen

Så blev det tid til at lege med de hjemmelavede alkohol inks.

Som jeg skrev i indlægget om hvordan jeg lavede blækket, var jeg lidt mistroisk til hvordan det ville gå med sølv farven. Det var en rigtig flot baggrund, lavet med de 2 blå farver og isopropylalkohol. Sølvet kom på og opførte sig lidt mærkeligt, og da jeg tændte varmepistolen for at tørre det lidt hurtigere, krakkelerede det nogle steder, og blev bare meget mystisk andre steder.

Selvom det startede skidt, fortsatte jeg med testen.

Den røde farve opførte sig mærkeligt, den havde et virkeligt underligt samarbejde med de andre farver, måske er den røde farve lavet med propylalkohol i stedet for isopropylalkohol. Den er flot, ret længe om at tørre, og så virkede det som om den gule farve virkede (vand)skyende i forhold til den røde farve. Guldfarven virkede til gengæld rigtig fint oven på den røde farve, men den er jeg sikker på, er lavet på propylalkohol, så der er vist plads til lidt mere test der. Grunden der blev arbejdet med de farver sammen, er at det er de samme farver jeg arbejde med, da jeg lånte mig til “den ægte vare”.
Den pink farve er virkelig en chameleon. Den er orange i glasset, neon lyserød når den rammer papiret, og kraftig lyserød når den er tør, med en undertone af lilla. Derudover arbejdede de 2 farver fint sammen, og jeg kunne få prøvet lidt teknik af, her er det lidt isopropylalkohol på et stykke køkkenrulle, duppet over hele fladen.

2 forskellige teknikker afprøvet.

Venstre: startet med at trække grønne og blå striber hen over papiret, og så et lag oveni bagefter. I den nederste del ser så efterfølgende leget med gul der er påført med en makeupvatpind for højpræcision.

Højre: Først er der en god mængde isopropylalkohol vædet på papiret. Dråber at mørkeblå og grøn  er dryppet oveni, og tørret med varmepistol. Derefter er der dryppet enkelte dryp med mørkeblå, lyseblå og grøn.

Det blå og lilla er lavet med striber af farve, der bagefter er jævnet ud med en pensel vædet med isopropylalkohol. derefter er der lavet et par dryp med pink og ren isopropylalkohol.
Det sidste er der hvor man ved man skulle have stoppet noget før. Der er brugt, lilla, orange, gul og blå.

Nu har jeg desværre indhaleret så mange dampe, at det ikke bliver til mere i dag. Husk lige at man kan ikke sidde uendeligt over dampene, for de påvirker på en lidt uheldig måde, hvis man skal lave noget fornuftigt senere 🙂

 

Hygge

Ann