25 aug

Hvornår er det rester

Det er et godt spørgsmål. Det er vel når man bruger noget op, efter at have lavet det første projekt.

Dagens 3 kort er rester fra forrige blogindlæg, og blev til en sen aften under en hyggelig videochat på Messenger, gav vide hvorfor det flyder nemmere, når man snakker samtidig?

Det er et af de kort hvor jeg ender men at sige “hov, det fungerede”. Baggrunden har jeg prøvet mig med nogle gange, men vi er ikke helt lykkelige sammen, i dagens anledning fungerede det dog. Det vågne øje vil måske undre sig over vandoverfladen på motivet, men der er ingen der siger man ikke nå skære ud i sit motiv ud på skrå, hvis det passer bedre i formatet.

Det skulle have været det første kort, men der var noget der ikke rigtig ville spille sammen. Det tog noget tid, men det lykkedes til sidst.

Mens 2. kort var i “tænkeboksen”/skammekrogen, kom det sidste kort ved et par tilfældigheder.

Striberne er bagsiden af et mørkeblå med træerne, men fungerede bedre med motivet. Hjørnerne blev til fordi, jeg ikke lige kunne huske hvor jeg have lagt mine hjørnepunch, men var stødt ind i en anden hjørnepunch tidligere på dagen. Jeg er nok lidt mere “brug hvad du har”, end “leder du endnu?”-typen.

Så er der ikke så mange rester tilbage, så mon de kommer til at indgå i diverse projekter, eller vil blive i restebunken for evigt?

Hilsen
Ann