I god tid, helt uden for planen
Havde lige fået den nye die ind af døren. og den skulle lige afprøves. Det medførte så at jeg “kom til” at lave de gavemærker jeg forventer at skulle bruge i år, og lidt ekstra. Heldigt med lidt nye forsyninger, og at have klaret gavemærkerne på en enkelt aften.
Første runde var meget traditionel rød, men som altid, skal der lige prøves noget andet…
De grønne er pænere i virkeligheden, men perlemorskarton og glimmer er ofte svære at vise på billeder.
Lille fungerede også godt.
Selvom udskæringen ser nogenlunde symmetrisk ud, er den det ikke, men der er heldigvis er der en bagside så man kan lave den pænt, der er også et par små løse dies, til at kunne præge “til” og “fra”.
Havde en mindre rest, der uden det nederste lag også er klar til at pynte på et fremtidigt projekt.
Desværre yder billedet ikke sølvglimmer kartonen retfærdighed. Her er sløjferne lavet som dobbeltsidede så de kan hænges op, og nydes fra begge sider.
Så er det tilbage til lidt mere julefri aktiviteter.