30 mar

Layout album

Det er ca 1½ måned siden jeg lavede albummet, og havde ambitioner om at lave vejledning til det, men der var “lige” et par små ændringer. Vejledningen har jeg ikke fået lavet, og jeg ved heller ikke om den kommer, da jeg ikke lige lider af den helt store skrivelyst lige i øjeblikket.

Do fik jeg lavet videoerne, da jeg var færdig, så efter jeg endelig har fået lagt dem på YouTube, er der mulighed for at kigge på den første udgave.

Den korte version:

Den lange version:

Jeg ved ikke om der kommer en vejledning på den, det må tiden vise 🙂

Hygge
Ann

26 mar

En lille forskel

I lørdags var jeg ude af huset og scrappe. Der var pakket let, så planen var at lave kort, men mere planlagt var det ikke.

Først gik jeg igang med at stemple lag-på-lag. Den samme blomst i 6 farvevariationer. Det er sætter Camilia build-a-flower, fra Altenew. Hvis der ikke står andet, er der brugt Altenew ink.

Herefter var det tid til at lave kort, der ikke er ens. Dog havde jeg været lige optimistisk nok, når vi taler om kortbaser. Jeg havde kun hvid med, og måtte købe lidt kraftkarton, for farvevariation.

Dagens første kort. Den prikkede stribe er et stempel fra mama Elephant.

De røde striber er et stempel fra Mama Elephant, stemplet med Memento, i farven “love letter”. Teksten er Gittes eget design (hobbyboden), trykt med sort Versa fine.

Teksten er fra et Altenew stempelsæt, der var med, men jeg har ikke noteret mig hvilket. Heatembosset med guldpulver fra Wow.

Teksten er skåret med en die fra Gummiapan, og efterfølgende farvet med en af baggrundsfarverne. Baggrunden et lavet med Distress Oxid, som en var så venlig at låne til mig. Bladene der er stemplet i baggrunden, er fra et stempelsæt fra “my favorite thing”.

Bladene er fra stempelsættet med blomsten, men denne gang håndstemplet direkte på basen, i en lysere farvekombination. Teksten er skåret med en die fra Gummiapan, på Hvidt papir, der efterfølgende har fået 3 lag heatembossing.

Basen er stemplet med Versa Mark, og har fået klar heatembossing. Stemplet er det samme som den lyseste farve af bladene. Fantasien var ved at være slidt op, så det var tid til lidt andet.

De næste kort er et lift, men da jeg kun har de små udgaver af stemplerne fra “my favorite thing”, måtte det blive A7 kort.

Da jeg ikke er en tålmodig farvelægger, bruger jeg Chameleon pens. Det bliver så lidt blakket, når jeg ikke sidder med optimalt lys ( ja, ja, bare giv lyset skylden ?)

Derefter blev der klippet lidt i kanten for lidt spænding.

Tekststemplerne er fra Tree Scoops. Teksten er stemplet med Versa fine. Konturen på blomsten er stemplet med Memento “Tuxido Black”.

Lige et ekstra billede, for bedre billede af den højre kant.

Så var det ved at være sent på dagen. Mønsterpapiret er fundet i Tree Scoops, og fås i mange farver. Dien er fra Lene Design. Jeg havde den skåret hjemmefra, og da den kom tæt på mønsterpapiret, var det kærlighed ved første blik. Hvis jeg havde en bestilling, kunne det være fint med forbogstaver, eller med sølv til et sølvbryllup. Lige på fremstillingstidspunktet, kunne jeg bare ikke finde på noget, der ikke ville tynge kortet unødigt.

Aftens sidste kort, var med Operation skriv hjem som inspiration. Ikke at mine mest geniale ideer kommer efter kl 19:30, men det er gerne der jeg beslutter at enkelt er vejen frem. Flyet er et sæt med en helikopter fra Amy design. Stemplet er “Gittes eget design” (hobbyboden), og er stemplet med en hvid fra brilliance, som kun var med, fordi den ikke fylder ret meget i forhold til andre hvide stempelsværter.

Og så lige til sidst:

Oppakningen til dagen aktiviteter. Det eneste jeg var ude låne mig til, var Distress Oxid (som jeg ikke har nogen af), og en sizzix skæremaskine. Den sidste var kun dovenskab, da havde jeg ikke kunne låne, så kunne blomsterne været blevet klippet ud ?

Nu varer det lidt inden jeg skal ud af huset igen, så må vi se næste gang om det igen kan lade sig gøre at pakke, så armene ikke forlænges.

Hygge

Ann

8 mar

Bikini kort

Jeg har set dette kort en del gange, men har ikke tidligere kastet mig ud i det.

En søgning leverede en skabelon der var linket til på pinterest. Desværre var der en lille skævhed i skabelonen, som jeg kunne se med det blotte øje, så jeg ville lave min egen til Silhuette. Selvfølgelig kunne jeg lave det i hånden, men da jeg samtidig synes kortet var lidt for stort, havde jeg også brug for at det blev lidt mindre.

Et par dage, og en del udfordringer senere, er de første kort skåret. Det første valgte jeg at give lidt rigtige blonder, så det blev mere lingeri-agtigt.

Og hvad er der på bagsiden?

Lige en advarsel, det er lidt udfordrerne at få blonderne til at sidde nogenlunde pænt.

Kort nummer 2 skal tilpasses en speciel anledning, men her kommer det i “bikini versionen”, dvs den udgave det ligger i, inden det bliver pyntet færdig, til den udvalgte person/anledning.

Blomsten er i filt, og var en jeg fandt i skuffen, og man skal lige huske at kontrollere fra bagsiden, når man har stor pynt på forsiden.

De 2 baser kunne være på 1 stykke A4, så det færdige kort kan være i en almindelig kuvert (C6). De mønstrede papirer er begge fra Gummiapan og der er rigeligt plads til BH, trusser og stropper på et stykke 15 x 15 cm.

Hygge

Ann

7 mar

Lifting.

Jeg har set et kort for længere tid siden, der vakte min interesse, men havde ikke fået lavet mit bud på det. For en uges tid siden stødte jeg på en video, med den samme teknik.

Jeg må sige at jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet.

Blomster og blade er et stempelsæt fra Altenew. Tekststemplet er “Gittes eget design” (Hobbyboden). Teksten er heat embosset med pulver fra WOW. De tynde lilla kanter mellem øverste hvide lag og baggrundsstemplingen er hvid karton der har fået foil, der er monteret med dobbeltklæbende tape, og ingen varmekilder.

De hvide paneler er hævet med 3D puder, så det er noget tykkere en mine kort ellers er, men efter at have set det færdige resultat er det ikke et must ?.

Jeg havde stemplet lidt ekstra blomster og blade, men synes det blev for voldsomt på forsiden, så indersiden fik en lille blomst.

Hvis du vil se videoen teknikken blev liftet fra, så er Dawn klar på videoen.

Og så lige en lille afklaring af et par begreber:

Lifting= lade sig inspirere af andre. Det kan godt være 1:1 kopi af teknik, men man bruger andre farver/ materialer osv, dvs man tilføjer sit eget præg.

Copying= 1:1 kopi af andres arbejde, inkl brug af materialer, stempler, dies m.v.

Den sidste kategori, ved jeg ikke hvad hedder, men har desværre set/hørt en del om det på det sidste, og kunne hede noget i stil med “snyltning”. Det er en form for copying, da det er noget der er kopieret fra andre, men markedsføres som egen opfindelse, og i visse tilfælde med henblik på egen indtægt.

Som det måske kan læses mellem linjerne, er der lidt forskel på den generelle accept af de 3 begreber. Hvor de fleste er store tilhængere af lifting, som kunne kaldes inspiration på dansk, kniber det noget mere med forståelsen for dem, der markedsfører andres billeder eller færdige projekter, som deres egne.

Hygge

Ann

6 dec

6×6 album

Uha, det er længe siden. Men der sker jo stort og småt i ens liv, og lige for tiden har andre områder min opmærksomhed.
Sidste år bloggede jeg hver dag, op til jul, dette har jeg fravalgt i går, da jeg er ved at lave en anden blog, om et helt andet emne. Alligevel har der været tid til at lave et par albums, det ene er ikke helt færdigt endnu, men det andet der var tænkt som et “December Daily”-album, er blevet færdig, allerede den 5. december ;-). I mellemtiden er jeg så ikke længere sikker på at det skal bruges til December daily.

Denne gang er en hel del af mine kantpunches kommet på arbejde, så de ikke bare står og samler støv 🙂

Og er er også en stribe billeder, så hvis du hellere vil se i fred og ro, så er de her:

Forside.

 

 

Billederne er taget om aftenen, beklager at ikke alle sammen er lige skarpe, men det er ikke så nemt med kunstigt lys og guld der glimter 🙂

16 okt

Personligt album

Jeg laver en del album, men meget sjældent til mig selv. Denne gang har jeg lavet et album, der skal bo hos mig selv, og med det formål, at dokumentere det vægttab, jeg er i gang med.

Opskriften er en videreudvikling af det album jeg har kaldt “Smalt album”, der kan bestilles vejledning til på vejledning@becka.dk.

Der er også lidt billeder, hvis du vil granske i fred 😉

 

Det glimmerpapir der er brugt til bogstaverne, er meget tyndt, og derfor ikke så nemt at styre, for at hjælpe mig selv, lavede jeg en guide til bogstaverne i karton, så de var lettere at få på plads.

Det var alt for denne gang, forhåbentlig kommer der et par videoer inden længe, da de er optaget, men lige skal redigeres 🙂

 

Hygge

Ann

 

16 okt

Long time no see.

Beklager der ikke har været så meget de sidste par måneder.

Jeg har været i arbejdsprøvning, og i den periode, har der ikke været energi til scrap, og har derfor ikke haft noget at dele med jer, men det er jeg ved at råde bod på 🙂
Derudover er der også flyttet en Silhuette ind på adressen, så der har også lige skulle opbygges et kendskab til dette stykke vidunderlige hardware 🙂

Hilsen

Ann

18 aug

Når man har fået fingre i den “ægte vare”

Vi kender det godt, vi ser et fantastisk stempel, eller papir, og det er ikke til at opdrive i danmark. I dette tilfælde taler jeg om en større amerikansk fabrikant, der ikke vil handle ned nogen i Danmark. Så i år har jeg sørget for at ferien inkluderede Tyskland, så jeg kunne få fat i noget af de forjættede materialer.

Så mens jeg stadig er på begrænset scraptaske, var jeg nødt til at begynde forbruget af de nyerhvervede materialer ?.

Stemplerne er fra Altenew.

Æsken er lidt under 2 ½” på hver led (ca 6 cm)

Blomsten er stemplet i så kraftige farver, at det næsten er for meget med det sidste lag.

Fra stemplingen. Bladene havde brug for laget med kontur, hvor blomsten sagtens kunne undvære i det her tilfælde.

Opskriften jeg har brugt til denne æske, kan findes her: http://pootles.co.uk/2014/07/21/pull-top-box-or-drawer-tutorial/
Hygge

Ann

14 aug

Travel light scrap

Kom til at se 5 videoer i morges ?. De hang nu sammen og gennemgik hvordan man lavede en port folio æske, til små kort. Da jeg ikke er omgivet af alle mine scrapmaterialer, som vanligt, men er henvist til 1 taske der er 35*35*15 cm, og ikke andet ?.

Efter at have tænkt lidt over det, måtte det have et forsøg.

Først en kort video af det færdige resultat: 

Og så lidt billeder.

Forsiden….

Portefølgen helt åben, lommerne der indeholder små kort er til venstre.


Her er udersiden af den åbne porte følje.

Videoerne jeg så, var der 4 kort med kuverter, men da jeg ikke har noget med mig, til at lave kuverter af og med, så er der lavet lidt flere kort. De første 4 kort, er stemplet med sættet “bedst bud”, fra Altenew.

De sidste 4 kort er lavet af rester af mønster papiret, der er brugt til porte føljen. Stempelsættet er fra Inkadinkado, og hedder muligvis “thoughts for the day”.

Opskriften på æsken kan findes her:

Overblik: https://youtu.be/ABeZGkhSDS8
Cover: https://youtu.be/a8nKSpZCVT0

Kortlommer: https://youtu.be/tuYbe8sSdgY

Lommevæg: https://youtu.be/T4ZEiFOHX_Y

Samling: https://youtu.be/YGAYIhnXD90

Videoerne er ret korte, og det er ikke svært at følge med. Ialt har jeg brugt 3 stykker 12″*12″ ensfarvet karton, 2 stykker mønster papir, og 3 stykker A5 råhvidt papir, men såver der også skrivevenlig baggrund i alle 8 kort.
Hygge

Ann

8 aug

Layered stamping, nu endnu lettere.

Tilbragte aftenen i går, med at skulle afprøve noget teknik. Da det forventede resultat udeblev, var irritationen dobbelt så stor, da jeg så heller ikke fik justeret lagene helt præcist.
Istedet kom jeg til, at rase/meditere lidt over problemet med, at få lagene til at sidde godt, i forhold til hinanden. Jeg har tidligere skrevet om emnet, men nu er der muligvis en endnu bedre mulighed for at blive glad for dit arbejde?.

Så her er min seneste version af; let styring af lag-på-lag stempler med brug af præcision stamper (Misti).

Start med at tage et stykke hvidt karton eller papir, og stempel konturen på kartonen. Det er muligt at stemple flere konturer på en gang. Sørg for at 2 af siderne følger kanterne i præcision stamperen. Hver gang der skiftes karton efterfølgende, er det vigtigt at kartonen flugter helt op til de samme 2 sider.

Brug en god sort, her er brugt VersaFine. Vælg så mørk en farve som overhovedet muligt, og gerne en sværte som står knivskarpt.

Derefter tages stemplet af igen. Dette lag skal måske bruges igen senere.

Tag det stempel med den største flade, og match det med den kontur du har stemplet. Stempler du flere af gangen, så juster 1 stempel til perfekt placering, luk låget, åben igen og fortsæt til det næste.

Når stemplerne sidder som det skal, tages kartonen der er stemplet konturerne på ud, og det karton/papir man vil have det færdige resultat på lægges i.

Indfarv stemplerne med den lyseste farve*, og tryk.

Tag kartonen ud, og rens stemplet.

Indsæt kontur stemplingen igen.

Tag dig god tid til at tilpasse det næste lag perfekt. Jo mindre flade stemplet har, jo sværere er det at finde den perfekte placering.

Når stemplet er på plads, skiftes der tilbage til kartonen hvor det første lag er stemplet på.

Stemplet indfarves med den næst lyseste farve*, og trykkes.

Derefter tages stemplet af og renses. Katonen fjernes, og arket med den stemplede kontur lægges i, igen.

Er der flere lag, stemples de på tilsvarende måde.

Ingen er ufejlbarlig, men det er en meget lille forskel, der kun ses, hvis man har stemplet det ?.

Den er flot, men der er også 6 lag. Heldigvis er det sjældent at der er så mange lag.

Nogle gange er motivet enestående uden konturen, men for helhedens skyld, skal vi også lige have den med. Indsæt arket med den allerede stemplede kontur, og juster konturstemplet, så det sidder helt perfekt.

Tag kontur stemplingen ud, og insæt kartonen med de øvrige lag.

Konturen stemples med den mørkeste farve*. En sort kontur kan være flot, men hvis man stempler konturen med en mellemgrå, en brun, eller en mørk farve, inden for den farveskala man ellers har brugt, giver det en lidt mere afrundet helhed.

Til sidst de 2ark. Jeg var imponeret over hvor meget nemmere det var at sætte stemplerne præcist på denne her måde, så synes jeg ikke det gør lige så meget, at man skal skifte rundt hele tiden.

*) Farver: hvis man bruger nogle typer stempelsværte, er man nød til at trykke fra den lyseste farve til den mørkeste. Inks som Distress oxid, versa magic og brilliance, kan man godt trykke en lys farve oven på en mørk farve, men det kræver at den er HELT tør, inden næste lag trykkes.
Håber der var lidt inspiration til, at finde de stempler, der har drillet tidligere, frem igen og se om de kan komme til at blive nyttige igen ?.

Hygge

Ann

Ps: stemplerne jeg har brugt er fra Altenew, og er 2 sæt, der hedder “best bud” og “bud thanks”. Stempelsværterne er Memento, undtagen den sorte, der er fra VersaFine.