11 jul

Farverig leg

Sidst legede jeg med vandfarver, og var kke umådelig imponeret over resultatet. For nyligt havde jeg set en video, med baggrunde på akvarelpapir, farvet med distress ink.

I bund og grund går det ud på at tage en stempelblok, gerne mindre end det kort det skal ende med. Kom flere farver direkte på stempelblokken (de behøver ikke overlappe) og spray med vand på farverne. Vend klodsen, så farven kan overføres til akvarelpapiret.


Her hvor klodsen er lige lagt ned, kan man tydeligt se de 3 farver der er brugt. 


Beklager billeder er sløret, men når man trykker klodsen mod papiret, fordeles farven.

Når klodsen trykkes hårdt mod papiret, fordeles farven over hele papiret. 

Når farven er fordelt, vil der stå små bobler i kanten af stempelklodsen.


Sæt noget tungt oven på stempelklodsen, det skal have lov at stå i 5 minutter, og det kan være svært at holde trykket med hænderne så længe.


Efter de 5 minutter og trykket fjernes fra blokken, danner der sig 1 eller flere pytter mellem blokken og papiret. Løft blokken. Jeg fandt ud af at det fungerede bedst for mig, hvis den lyse ende blev løftet først, så farve pytten endte i den mørke del. Hav et stykke køkkenrulle eller en klud klar, til at snuppe noget af det overskydende farve.

Jeg har brugt meget kraftige farver, men min opfattelse var, at det blev lidt mørkere, når det var tørt.

Nok teknik for nu…….

Den til venstre, er resultatet af de foregående billeder. Den til højre, er lavet nogenlunde lige sådan, dog fik den overskydende farve lov at ligge lidt længere, og blev skubbet lidt rundt.
Jeg ret begejstret for kanterne, der er lige, men ikke knivskarpe.


2 eksempler på variationer. Kortet til venstre, har der været for lille et tryk på, derfor de hvide områder med prikker. Kortet til højre, er der brugt en større klods, og nogle af de kraftigste farver inden for distress ink. Spiced marmelade, candied apple, vilted violet og blue print. Skyggen i toppen er opstået fordi blokken blev løftet i den mørke ende først.


I skulle da ikke snydes for, hvad nogle af mine forsøg endte med ?

Videoen jeg så, og blev inspireret af, kan du finde Lige her

God fornøjelse hvis du selv har fået lyst til at prøve.

Ann

10 jul

Teknisk leg

Farvelade har aldrig rigtig været mig. Så jeg har været meget tilbageholdende når det kom til akvarel. I denne uge har Netto akvarelpapir, vandfarver og pensler som spotvare. Og lidt inspireret af en Facebook live i sidste uge, synes jeg det er tid til at forsøge sig.


Blomsten til højre var det første skud, og beviste straks, at nej, jeg har ikke routinen, og ikke lige får den foreløbig. Men så kan man jo heldigvis arbejde lidt med farveforløb til baggrunde mm. Arket til venstre, endte op som baggrund i dette kort:


De næste baggrunde, blev der tilført rigeligt med vand, inden der blev tilføjet farve. 


Hurtigt efter farven var lagt på, blev der drysset med groft salt, for at se om det ville give noget ekstra effekt. Det blå, fik også et par pust vand med sprayflaske, efter salten var drysset på. Og jo, det er et spækbræt  de ligger på, det er et ganske billigt et, jeg plejer at bruge når jeg heatembosser. Det er også ret godt, hvis man laver noget der indvoldverer vand.


De 2 ark, efter de er blevet tørre og saltet er børstet af. Effekten er tydeligst på det blå, så mon ikke det hjalp med det ekstra vand, efter saltet var lagt på.


Det færdige blå kort. 


Den anden baggrund blev skåret kraftigt ned, og endte som mønsterpapir, på dette kort, der var et bud på en udfordring på scrapsisters 2.0.

Efter at have leget med vandfarver, var der også lidt der skulle forsøges med distress ink, men det må vente til næste gang ?

Hygge

Ann

7 jul

På sommervisit

Jeg var så heldig at blive inviteret på scrap hygge den anden dag.

Værten var en jeg ikke plejer at sidde sammen med, men vi plejer at snakke sammen, og beundre hinandens arbejde. Det gør så også at man får prøvet lidt andre teknikker og får lidt nye ideer.

Der skulle testes stempler fra Studio Light, og snakkes……

Der skulle afprøves lidt teknik, så det gik ikke så hurtigt som man ellers kunne have forestillet sig.

De røde blomster virkede lidt kedelige, da de blev stemplet op i lyserød, men da der kom en anden type stempelsvære ind i farvekabalen, så var det lige pludselig en helt anden sag. Jeg er voldsomt glad for farvespillet i det sidste kort.

Så hvis du prøver et lag på lag stempel, og du synes resultatet er skuffende, så prøv med nogle andre farver. Nogle gange hjælper det også med andet papir.

Studio Light har en stempelguide bag på deres stempelsæt, hvor de anbefaler at man starter med det stempel der har den største overflade, og slutter med det stempel der har de fineste detaljer og den ydre kontur. Hvis det kniber med at få justeret alle lagene så de passer, har det vist sig at være en mulighed at gøre følgende:

Start med at stemple konturen, og hvis du bruger en misti(-klon), så sæt stemplet i det modsatte hjørne end hvor du plejer at have stemplerne, så kan du rense stemplet af, og lade det blive siddende, vender papiret, og ruger den modsatte side til de efterfølgende lag. Når alle lag er stemplet, kan papiret drejes tilbage, og konturen kan stemples endnu engang, hvis den har brug for en opfriskning. (Specielt hvis du bruger blæk, der lægger sig oven på hinanden, fx versa Magic og Brilliance).

Det var alt for i dag, og husk, man kan godt scrappe selv om man holder ferie, specielt stemplede kort er nemme at have med på camping og i sommerhus 🙂

Ann

6 jul

Når der er kommet pakke

Nogen gange kommer der en pakke. Pakken er ikke gratis, men det gør ikke noget, hvis det bare er lækre sager der er i den.

Sidst der kom pakke, var jeg vist kommet til at bestille “nogle få stempelsæt”. Da jeg lige havde hentet pakken, var vi på vej til fødselsdag.  Sådan nogle fødselsdage kan godt være ret lange, når der ligger nye stempler og kalder på en. Da vi kom hjem om aftenen, måtte det ene stempelsæt lige testes……..

Der gok dog over et døgn før der for alvor var tid til at lege 🙂

Kagerne blev stemplet den sene aften, og kortene blev lavet et par dage senere.

Alle stempler er fra Altenew, der er mange dele i cupcaken, tror nok det er 7 stempler. Baggrunden bage den grønne/orange kage er også et stempel, som jeg har kigget på længe, men først nu har kunne se hvor mange lækre baggrunde der kan pyntes med det. Embossing folderen der er brugt på det ene kort, er fra “We are Memory Keepers”.

Jeg havde også kommet til at investere i nogle af de nye stempelset fra Studio Light, og det første der blev testet, var dette, som min tante var helt vild med. Baggrunden er lavet med distress ink, perfect pearls og vand, og endte ikke som den skulle se ud i mit hoved 🙂

Der bliver lavet lidt, selvom jeg ikke synes det er så meget i øjeblikket.

Hygge

Ann

5 jul

Arvet kreativitet.

Siden sidst, jeg har tænkt lidt over kreativitet. Mormor har altid syet, strikket og, som jeg for nyligt fandt ud af, scrappet og vævet. Min mor syr og strikker også til alles behov er dækket. Jeg selv kan noget med papir, og i sidste uge, fandt jeg ud af, min niece absolut også har talenter, når vi kommer til papir (vidste godt at hun kan sy).

Den unge dame havde spurt om hun måtte komme nogle timer, og lave et fødselsdagskort, og hun skulle da være så velkommen.

Først blev der ofret en del energi på at lave fødselsdagskort, og der blev udvekslet lidt fif, om at sætte bogstaver på rad og række.
Indvendigt blev der også pyntet med stickers hun havde med hjemmefra, og hvad der nu inspirerede omkring hende.

 

For snart 2 år siden, lavede jeg et spinner kort til hende, og hun har været temmelig betaget, så jeg mente at det kunne hun sagtens lave, så kastede hun sig ud i det….

Stemperne er fra LawnFawn, og hun var så forelsket i tekstens udseende, der hører til sættet, at betydningen ikke var afgørende. Solen er hendes egen ide, da jeg ikke lige mente jeg havde et solstempel.

Efter jeg havde siddet og lavet en baggrund, og havde et lille “uventet effekt” med den, så var den unge dame optaget af effekterne man kan opnå med distress ink, perfect pearls og vand. Jeg er virkelig imponeret af hvad hun nåede frem til med det her kort.

 

Indersiden skulle også lige have lidt pynt, men igen måtte vi ud i lidt kreative løsninger, for at få det ønskede resultat. Stemplet kom op i Misti’en, Blomsterne blev farvet med hjørnet af en lille stempelsværte, og trykt. Herefter blev stemplet renset, og den anden farve påført, herefter blev roserne renset af, inden der blev stemplet (den måtte så lige gentages 3 gange).

 

Som sagt var jeg imponeret, over hvad der kom ud af hendes kort, hun er trods alt 9 år, og det er ikke det hun nørkler meget med til daglig.

Hygge

Ann

24 jun

Et arvet projekt.

For nyeligt døde min mormor. Under oprydningen fandt vi en pose, hvor der lå et album og en tynd bog. I posen på der en seddel om at jeg skulle have albummet. 

Jeg startede med det tynde hæfte, og det var min tipoldemors svendebrev. Så det var ret spændende hvad der var i mappen/ albummet.

I 1992 har min mormor lavet en beskrivelse af hendes familie. Og så er der billeder af det fleste fra hendes side af stamtræet. Min morfar havde rigtig mange søskende, og de, deres ægtefælder og børn er beskrevet, og et par ældre generationer. Hovedvinklen er dog mormors familie.

Der er lavet et kæmpe arbejde, og nogle ting er opdateret frem til omkring 2000.

Jeg er klar til at vidreføre, hvad mormor startede. I første omgang skal der ajourføres en liste over min morfars søskende og deres ægtefælder. Skal jeg lave en ligende bog over mit bagland, så var jeg rigligt at beskæftige mig med det næste årtier 🙂

Så min mormor scrappede, i 1992. Det samme gjorde min farmor i 80’erne, men på en måde der er noget længere fra den måde jeg hygger mig i dag.
Lige et kig fra den første side med billeder (jeg har sløret nogle navne i teksten)


God weekend

Ann

18 jun

Udfordring.

I fredags deltog jeg i en online udfordring. Og det viste sig at være noget at en udfordring for mig.

Shakerkort…. bare ikke lige der hvor mine talenter ligger, eller også er det tålmodigheden der mangler : -)

1. Forøg fejlede, ved at det var utæt. Temmelig trist, og understøttede bare at det ikke er min styrke. 2. forsøg holdt tæt, og jeg var rimeligt godt tilfreds.

Det udskårede cirkler, blev brugt til et andet kort.

Det var alt for i dag. Håber i nyder sommeren.

Ann

9 jun

Smalt album.

Endelig er den her, albummet jeg har arbejdet på de seneste måneder, er endelig blevet færdigt.

Vejledningen er også skrevet færdig, den skal dog lige testes inden den bliver tilgængelig ?.

 

Som det kan ses, er ryggen ret smal, faktisk er den lige over 1″, og indeni, er er “kun” 3 sider.

Ved der er forholdsvis få sider, er det heller ikke det helt store forbrug af karton. dog går der alligevel ca. 10 stykker 12″ x 12″ alene til sider, lommer og coveret.

Grundsiderne er ens, men når de enkelte sider har fået sine lommer, klapper og flapper, så er der ikke 2 sider der er ens.

Vejledning på dansk, kan bestilles på vejledning@becka.dk  (-og så håber jeg ikke jeg drukner i spam).

Jeg vil gerne lige have tid til at teste vejledningen igennem, rette et par grammatiske smuttere, og få en anden til at læse om det giver mening hvad jeg har skrevet, så selvom du skriver i dag, så kan der godt gå en uge eller to, inden vejledningerne bliver sendt ud. Vejledningen er gratis, på den betingelse at det er til dit eget brug, og at du ikke oversætter den til andre sprog. Hvis den med tiden skal oversættes til engelsk, så bliver den solgt mod betaling.

Er du mere til levende billeder, er der også en video:

Video

Nu vil jeg slappe lidt af, inden jeg skal til scrapmaraton i morgen, hvor jeg forventer at få lavet et album mere ?.

Ann

13 maj

En dobbelt udfordring

Sidste lørdag, var det “Scrapbooking day”. Amerikanerne mener den er “national” og resten af verden mener den er “international”. I dagens anledning var jeg til Scrap maraton i Helsinge, og valgte at følge de udfordringer der blev postet hos Facebook gruppen “The Paper Event”, som er en gruppe der styres af folkene bag “The paper Crafting”. I år faldt alle 3 udfordringer lige i min smag, desværre nåede jeg kun 2 af udfordringerne.

Den første udfordring, indeholdt heat embossing.

Ideen er et lift, jeg så en video for et godt stykke tid siden, og jeg tror det var hos den gode Jennifer McGuire.

Jeg har brugt et layered stempel fra Altenew. Den ydre kontur, er stemplet med VersaMark på vellum, og der efter heat embosset i hvid. På det hvide karton inden under er konturen stemplet i sort., og herefter er de øvrige lag stemplet i nuancer af lilla. Bladet er kun stemplet på kartonen.

Hvis du selv vil prøve, så vær meget forsigtig når du heat embosser, Vellum er ikke glad for varme, og det krymper/ bølger.

Billedet blev godt fordi kortet er sat fast i min Misti. Jeg synes det bølger lidt, og det er ikke blevet bedre, efter det har ligget i pres et par dage :-/

 

Den næste udfordring, blev en dobbelt udfordring for mig. Da jeg skulle til og i gang, sad min sidedame og sagde hun havde set en æske, og det måtte lige være en for mig at lave……. Jeg kiggede på den, og har set på den før, men aldrig lavet en. Da dagen var helliget udfordringer, besluttede jeg mig for at så ville jeg bygge den fra bunden, uden opskrift.

Udfordringen fra “The Paper Event”, var et kort i med sommerfugle (og en masse andet), i farver fra pink over lilla, mørkeblå til sort.

Lilla sommerfugle, det er da ikke afskrækkende, hvad man ikke kan se her, er at sommerfuglene uden på æsken har fået “Wink of Stella”, så de har et let glimmerskær.

når æsken åbner, er der 3 “hylder/æsker indeni. Siderne af æskerne er stemplet og heat embosset. Et lille billigt trick, da jeg ikke var sikker på at jeg havde stempelsværter med til at lave en god farveharmoni.

Den færdige (lukkede) æske fylder 3 1/8″ x 3 1/8″ x 3 1/4”

Mens jeg byggede æsken valgte jeg at prioritere “lækkerness”, så den føles endnu bedre i hænderne, en den ser ud på billeder 🙂

 

God weekend

Ann

12 maj

På konfirmationsdagen

I dag er en af de store konfirmationsdage (i hvert fald hvor jeg bor). I den anledning, kommer her årets sidste konfirmationskort (hvad jeg ved af).

Mine input var: Glad for biler og parkour, der skal være plads til gave (penge).

Det blev til en simpel “explosion box”. Hvor en række sportsstempler blev til mønsteret på ensfarvet karton.

Her er indersiden af æsken. Den side der har et hvidt felt, er det hvide papir et lille cover-up, da konfirmandens fulde navn står på den side. Den tomme side med bilen, er til at skrive hilsenen. Da billedet er taget, er den ikke sat fast, da jeg synes det er nemmere at skrive pænt, så længe den er løs, og går det helt galt, kan der stadig laves en ny.

 

Det var alt for i dag 🙂 God store bededag derude, uanset hvad den skal bruges til.

Ann