Et par kort hvor var heldig at mønsterpapiret og stemplerne talte sammen.
Mønsterpapiret fra Felicia, var bare nok, til at det ikke behøvedes andet end et stort stempel. Enkle stilrene kort. Lavet ud fra principperne i CAS (Clean and simple), i den hårdeste fortolkning. Dog er der lidt for meget farvedækning, til at være rigtig CAS.
Nogle gange, er tanken bare bedre en resultatet.
Det er ikke billedet der er dårligt, men det her kort fungerede bare 500% bedre inde i mit hoved. Jeg tog det med, for at vise, at det er ikke hver gang min vision, og den virkelige verden hænger sammen.
Ville bare lige vise at det også driller mig en gang i mellem.
Jeg var for nyligt så heldig at vinde en blok med julepapir, og diverse pynt. Den aften gik der turbo i den, fordi jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle gå i gang med. Så på 3 timer, nåede jeg 16 kort!
Indrømmet, det er mere “klask og bask” end de store tanker bag, men indimellem skal man prøve noget der ikke er som det plejer at være.
Papiret gav meget, og jeg valgte at lave 4 af gangen, med samme farve base.
På den måde jeg valgte at arbejde den aften, gjorde samtidig at der var et minimum af rester bagefter.
Til de sidste fandt jeg også lidt danske stempler frem, fra NHH. bare lige for at give det sidste.
Nogle af dem Kunne godt være stemplet mere, men når man ikke er hjemme, med hele lageret, så må man “nøjes”, eller give det sidste særpræg, når man ved hvem modtageren er.
Synes du “Nutcrackerne” er uhyggelige? Det gør jeg, så derfor måtte jeg gøre en ekstra indsats for at få dem udryddet 🙂
I de næste dage kommer der et par blogindlæg mere, med en del af produktionen, fra mit seneste “Lisbeths Scraptræf”.
Samtidig en tak til de butikker og grossister, der sponserer gaver til gevinster på diverse arrangementer vi deltager i.
Jeg har sjældent scrap med på ferie, ikke fordi jeg ikke vil scrappe i ferien, men fordi det fylder og vejer, og jeg ikke bruger det nok i forhold til besværet. De kort jeg så, var så enkle, at man kan klare det med en saks, og dobbeltsiddet karton.
Ok, jeg indrømmer, jeg er ikke på ferie, og havde hele arsenalet af værktøj, dies osv, ved hånden. Formatet er “slim card” og “mini slim card”. Mit slim card, er vist lidt for bredt i forhold til standartmålene, men det var dejligt nemt at forholde sig til et stykke mønsterkarton på 8″ x 8″.
Den hurtige opskrift er: tage et stykke mønsterpapir med print på begge sider, skær det til 8×8″ eller 6×6, hvis der er mini slim card. Fold det på midten. Tag en die, der er lidt større end bredden på det foldede karton, og afrund den ene ende. Husk kun at skære halvdelen!!!!!!
Åben kortet, og lav en linje fra buens laveste punkt ved midten og ud til kanten på den del der skal være forsiden. Hvor skrå den linje er, afgøres af dig.
Hvis du har gode øjne, kan du se en lille hvid kant langs forsiden. Det er skrivefeltet, jeg har lavet så kanten passer i samme hældning som forsiden, og løftet en anelse, så kanten lige tittet over, og giver lidt effekt.
Ferieversionen:
Kortet kan laves med blyant, saks og lineal , hvis man ikke har andet til rådighed. For at lave buen, må man være opfindsom, og finde noget der er rundt, en skål, tekop eller andet.
Om sommeren er jeg sjældent inspireret, men når det endelig sker, er det som regel noget fra gemmerne der dukker frem. I denne omgang skulle jeg lave et fødselsdagskort. Det kommer i ikke til at se, men det affødte lige 2 andre kort.
Et enkelt kort der kan bruges til mange anledninger. Baggrundskartonen ligner børstet stål, og man kunne have skåret “du” ud af baggrunden og rykket den lidt, det har jeg dog ikke valgt. I stedet er der skåret 2-3 sorte “du” og et ekstra “du” i samme karton, og forskudt lidt da de er sat sammen. en lækker effekt, når man står med kortet i hånden.
Det andet kort, er faktisk afledt af det første. Baggrunden med hjernerne var et, jeg havde lavet for et stykke tid siden, men da jeg kiggede på mine stempel/die sæt, med de generelle ord, så kom det af sig selv.
For mig er viser det mig at de generelle stempler og dies med ord, er nogen jeg finder frem igen og igen. og selvom der er skygge til en die, det er der til begge 2, så er man ikke tvunget til at bruge den.
På det lyserøde kort er der leget med 2 farver stempelsværte, og det grå er der heatembosset med sort. Det sidste kan godt være en udfordring på metalkarton.
Jeg laver sjældent børnekort, men det lader til at der er et behov for dåbskort i øjeblikket. Derudover “faldt” jeg over en børneblok, som er nem at arbejde med.
Der er brugt en del rester til kortene. Rester fra dåbskort, rester fra et af de andre kort, eller en ide er videreudviklet.
Ideen er her genbrug, jeg har et eller andet med køer i øjeblikket, så her var det en af køerne fra børneblokken der sneg sig ind, i stedet for den ko jeg havde planlagt, skåret og samlet. Her er lidt af alle delene fra børneblokken. Jeg deltog i en hyggesnak en dag på videochat, og så kunne jeg lige så godt lave noget mens vi snakkede, det viste sig at være en rigtig god ide, for nu har jeg masser af pynt, der er klar til at komme på kort. Samtidig er blokken lavet så bagsiderne er prikket papir, så hvis man ikke kan lide alle motiverne, er der også baggrundspapir med.Efter at have lavet 3 kort til barnedåb, blev de sidste rester til dette kort. Det eneste der ikke er en rest er den karton “tillykke” er skåret ud af.Igen er der brugt rester, men også de nuttede superhelte. Kortet var super hurtigt, da det nærmest lavede sig selv, med de rester der lå på bordet, og de 2 helte, der lå øverst, efter jeg havde taget billedet af alle figurerne der var klippet ud.
Det var alt for denne gang, og husk det behøver ikke være super svært hver gang man sætter sig til bordet for at lave noget.
Jeg så en video hvor man lavede et juletræ af restekarton og kvadratiske dies. Iden var god, men jeg brød mig ikke om det færdige resultat, juletræet blev for bredt i min verden. Men så kom jeg til at tænke på nogle nestede rombedies jeg har fra “Gittes eget design”, og tænkte at det må afprøves, når altså lige mine kolleger er færdige med at holde ferie, så jeg har lidt fritid igen 😉
Aftenbilledet er ikke helt godt, men det gør det lidt nemmere at se træerne når de er færdige. Til hvert træ, har jeg skåret et sæt rammer i en fast farvet grøn karton, og til det ene træ, et sæt i grøn metal karton, og det andet grønt glimmerkarton.
Det tager lidt tid at samle juletræerne, og jeg valgte at bruge et stykke tyndt sort karton at samle dem på, og derefter klippe det fri, for hvis jeg kom til at lave et lille mellemrum et sted, så kan man ikke se det 🙂
Et “fristilskort”, hvor der bare er brug hvad jeg havde lyst til. Teksten er fra NHH, Romberne fra “Gittes eget design”, baggrundspapiret er fra “By Lene”, glimmerkartonen fra Rema (tror jeg nok), den faste grønne, er linen karton.
Det andet kort kunne være et designteam kort, det hele kan fås i den samme sted.
Da jeg skulle sætte tekst på kortet, var der en svensk julesang der bare ikke ville forlade mit hoved, så den endte med at inspirere. Efter at have sovet på det, tror jeg faktisk også den findes på dansk, men der er desværre går “omkvæd” i den, så jeg kan ikke engang huske versene, og slet ikke hvilken sang det er.
Skulle du have lyst til at bygge et juletræ, så kig i denne video. Du skal ind til ca 4:40
Jeg brugte lidt tid til at få langt mine dies så præcist som muligt, og har ladet dem ligge i pakken med tapen på, for jeg drømmer om et par træer mere, og så er diene klar, og skal jeg bruge en enkelt inden, så kan jeg snuppe den, og sætte den på plads bagefter.
Disse dies, der har hjørner har det været en stor hjælp at lægge dem på mit skæreunderlag, og lade spidserne føle linjerne på underlaget, så alt ikke er overladt til det forkromede øjemål, når man prøver at lægge dem så de danner ensartede rammer.
Håber du fik en ny ide, eller lyst til at prøve at lave dit eget. Ann
Det er igen hemmelighed, indimellem er jeg lidt anderledes. for det første har jeg længe ikke ment at jeg havde behov for Distress Oxid.
Dog er jeg kommet til at købe 10 farver nu, og de er valgt ud fra at der skulle være lidt af hvert, og i klare farver. Jeg har bevilget mig selv at jeg må have op til 15 farver, så der er lidt at give af endnu 🙂
Hvad har det med regnbuer at gøre? Jo, der har over det sidste 1½ år været mange (rigtig mange) udfordringer der havde regnbuer som tema, og jeg er ikke den store regnbuefan i forvejen, så da jeg så en udforing med en fantastisk gevinst, og opgaven var regnbue, så var det tid til at tænke lidt “hvordan kommer den ikke til at ligne alle de andre”?
Første ude var sort baggrund, når jeg endelig har fået Oxid, var det en god måde at indvie dem på.
Selve ideen med ternene og sværtning er noget jeg har prøvet før
Jeg startede med at score linjer for hver 3/4″ i en vinkel på 45°, derefter skorede jeg linjer på den modsatte led , så terne dannedes. Derefter delte jeg arket så den ene del var lidt større end en A6, til baggrunden.
Den anden del blev lavet til sværteskabelon
Sværteskabelonen efter brug
Der er klippet langs scorelinjerne, så den har kunne lægges oven på baggrunden, og der har kunne sværtes langs kanten.
Knus og Kram er i flere lag, for at det står mere frem i den virkelige verden
Ordene Knus og Kram er skåret i 3 lag karton, og er derefter limet sammen og farvet med Oxid. Det samme er &-tegnet, med kun i 2 lag. Aftenbilledet gjorde at jeg ikke var glad for resultatet.
Næste da da kortet var helt tørt, og der kom dagslys på det var jeg betydeligt mere begejstret.
Nu har jeg arbejdet lidt i Oxid, og er godt tilfreds med dækkeevnen, og hvor godt den blender, men er altså ikke så vild med tørretiden. Forhåbentlig kan det hjælpe med at holde beslutningen om at jeg ikke behøver alle farverne 🙂
Den anden dag havde jeg været lidt på nettet, og læst lidt om hvid heatembossing. Samtidig var jeg i gang med genbrugsudfordringen, og kiggede over i mine rester, og vupti, der var en ide til et uhøjtideligt herrekort (uden heatembossing).
Et uhøjtideligt herrekort
Teksten på Vellum er stemplet med hvid Memento Luxe. Hvis man stempler blidt og det kan få ro til at tørre, bliver det godt.
Manden er et digital stempel fra dr. Digi, der har nogle gode/sjove stempler med herrer og ældre mænd, og damer. Og da de er digitale, er det ikke et problem at købe dem i England. Efter farvelægning er han skåret ud på silhuette.
Baggrundspapiret er fra en ny pakke fra Yvonne Design, over i den maskuline ende af skalaen. Die med “Du” og stempel er fra Gitte’s eget design.
For nogle dage siden stillede Charlotte Hørdum Ravn en sjov udfordring på Scrapsisters. “Lav er projekt med noget af dit ældste materiale, og noget af det sidste du har købt.”
Det er den slags udfordringer jeg elsker at gå at fundere lidt over. Jeg havde en ide, men min kreative selvtillid var lidt ramponeret, så der måtte et par dages tilløb til.
Først fandt jeg resten af en blok, som jeg lavede mit første album af. jeg tror jeg har købt den på udsalg i 2013. Og så har jeg for nyligt investeret i Gittes egne design – Basis Retro blad.
Første forsøg
Tillykkedien er en lidt ældre die, men jeg kunne ikke få plads til min første Tillykkedie.
De næste kort der blev lavet i samme omgang, endte i mini slim line formatet
Andet kort, med næsten samme materialer
Kort nummer 2 har mindre blade og er lidt fladere end det første.
Et aften billede der viser de 2 første kort
På aftenbilledet kan det bedre ses der er lidt mere fylde i det første korts blade, og teksten er der også flere lag under, for at træde mere frem.
Og så måtte jeg sove lidt på det……
Efter lidt søvn, kom jeg i tanke om det jeg havde overvejet.
Næste dag, kom jeg i tanke om jeg ville have lade bladene krølle helt rundt, bare for at se om det fungerede. Jeg var ikke helt vild med det, så det blev kun de nederste af blomster bladene. Til gengæld fik jeg både 8 blade ind i den samme blomst, og min første “Tillykke” tekst die med på kortet. Det færdige kort har en retrowibe for mig, men det kan have med de “gamle” materialer at gøre.
En rigtig sjov udfordring, der skubber lidt til en ide jeg har puslet med et stykke tid, men det kan være i kommer til at se mere til den her på bloggen.
Vil du prøve Charlottes udfordring? For mig satte den i gang med nogle tanker der fik mig til at lave noget andet.
Jeg har tit hørt at Neenah papir er det eneste der dur til farvelægning. Jeg har haft prøvet det enkelte gange, men har egentlig altid være godt tilfreds med de resultater jeg fik på de glatte A5 ark jeg plejede at købe hos Three scoops, dengang vi stadig kom ud på messer. For nyligt, hørte jeg at Den Kreative kælder havde en slim card base, der var ret glat, og den måske kunne det, samme som A5 arket fra Three Scoops. For længe siden da jeg fik mine første Promarkere, købte jeg en blok Letraset 70 g/m2, der skulle være enestående til alkohol tusser (den er købt i Bauhaus, så det er ikke ligefrem i en specialbutik).
Til dette forsøg har jeg brugt Triblend markere fra Spectrum noir. Jeg har de gamle, med fast spids, og det kan have betydning for mit resultat. Så læs dette som; det er hvad jeg gjorde og følte var det bedste, du kan bruge det til at prøve noget papir eller tusser af, og finde din bedste kombination.
Først er det 4 stykke stemplet med sort Memento. Hele vejen har jeg forsøgt at give så ens grundlag som muligt.
Startede med bladene
Da bladene var farvelagt havde jeg min favorit, men den holdt ikke projektet ud.
Alle 4 er farvelagt
Efter at have farvelagt 4, var jeg sikker i min sag, om hvad jeg synes er bedst, men da jeg havde taget billedet, kunne jeg se at kameraet langtfra så det samme som mig. Så de måtte lige en tur i vindueskarmen med fuldt sollys på.
Fuldt sollys på farvelægningerne
Under fuldt sollys er det pludseligt mere tydligt hvor stor forskel der er i farverne på det færdige resultat. De er farvet med de samme farver, bladene er farvelagt fra højre mod venstre og blomsterne fra venstre mod højre.
Blomsten længst vil venstre er klart den mest farverige, hvorimod den næste virker meget bleg.
Dengang jeg startede med at farvelægge læste jeg et sted, at man nåede den optimale farvedækning, hvis papiret var gennemfarvet. Med det i hukommelsen, kiggede jeg lidt på bagsiderne.
Bagsiderne ligger i samme rækkefølge som forsiderne.
Teorien om gennemfarvning holder i mit tilfælde, men ikke for de kort, der er delvis gennem farvede, så spørgsmålet er om man kan bruge den til noget.
Og så til resultaterne, hvad er hvad?
Længst til venstre er Letraset
Marker papiret fra Letraset er klart min favorit, af flere grunde. Farverne er klart de mest livlige. og det er ret hurtigt at farvelægge på. muligvis fordi papiret er meget tyndt (70 g/m2), dvs. tyndere end almindeligt kopipapir. Det giver lidt udfordring i forhold til hvordan det skal bruges på mit færdige projekt, da det skal limes op på noget kraftigere, for ikke at krølle sammen. Det er lidt mere flyvsk at stemple på. stemplingen er der ikke noget i vejen med, men pga. papiret er så let, vil det gerne følge med stemplet, når man løfter det.
Mini slim card base i den glatte version
Dette karton er faktisk startskuddet til hele forsøget. Når ens stambutik har varen, er det lidt mere tilgængeligt. Jeg var så heldig at tigge et stykke hos en anden scrapper, for at prøve det af. Det er hurtigt at farvelægge på. Desværre er det færdige resultat ikke så farverigt, som de andre, og jeg tror man kan komme til at opløse papiret hvis man kommer alt for meget farve på. Dog vil jeg lige tilføje at det var ret tilfredsstillende at stemple på, og det tog godt imod farven.
A5 base karton, måske fra Three scoop
Jeg har i en del år farvelagt på A5, der er købt i Three scoops, det er ret glat, og har været tilfredsstillende hidtil. Det jeg har farvet på i denne opgang føltes som det fra Three scoops, og det kan godt være derfra, men manglede klistermærket på pakken. Jeg er ret sikker på at hvis jeg ikke var hjemme og fandt på at farvelægge noget, vil jeg bruge dette, da jeg plejer at have det med, og jeg kan bruge det som base, stempelpapir osv.
Neena super kraftigt karton
Det er en tung omgang at farvelægge Neenah. Jeg kan forestille mig, at hvis man farvelægger med bløde penselspidser, så er det nemmere at have med at gøre, men det er absolut ikke et hit med min faste spidser. Det virkede hele tiden som om tussen var ved at løbe tør, og det tog meget lang tid at få en dækning der ikke var stribet. Hvis man er hurtig i farvelægningen blander farverne flot, men hvis man er længere tid om det, så bliver det noget dårligere. kig evt. på bladene der ikke er flyt særligt pænt sammen. Da jeg stemplede i første omgang, lod jeg mærke til at papiret virkelig sugede til sig, og var nødt til at stemple 3 gange med Memento, hvor 2 gange var rigeligt til de andre.
Alle detaljebillederne af det færdige resultat er taget inden for 1 minut, det samme sted, og der er ikke gjort andet ved billederne end at skalere dem lidt ned, så de passer til at det er en blog.
En ting jeg vil gøre opmærksom på, og det er papirtykkelse, for det har lidt med at gøre hvor meget farve papiret kan suge til sig. De 4 papir/kartoner, er den tyndeste 70 g/m2, mini slimcard basen vil jeg gætte på er 180g/m2, A5 kartonen vil jeg skyde på er 190g/m2 og Neenah er 297 g/m2. Dvs at den tykkeste er ca 4 gange så tung som den tyndeste.
En anden faktor der kan påvirke resultaterne, og det er den måde man lægger farverne på. Jeg bruger metoden som Spectrum noir har anbefalet til Tri-Blend, nemlig at farvelægge det hele med den lyseste farve, og derefter den mørkeste, og så ellers blende med den/de lysere farver. Jeg ved at mange starter med den mørkeste, og så skifter til de lysere. Det er teknik, og en smagssag om hvad der er den “rigtige” måde at gøre det på.
Jeg kan ikke sige hvad du skal bruge, men nu har du set mit forsøg, og du kan lave dit eget, eller måske bare prøve noget du ikke plejer. Jeg glemte at teste en af de kartoner jeg altid har i tasken, men den kom ikke med i 11. time, fordi jeg plejer at være utilfreds med resultatet.
