7 jun

Tid til kort.

Det ser ud til at det er længe siden jeg har lavet kort, hvis man kigger på bloggen. Det forholder sig ikke helt sådan, men da jeg ikke scrapper så meget i det daglige mere, så er det gerne lidt flere kort, i samme stil, når jeg så går i gang.

Denne gang har jeg set en video fra Gina K. Egentlig handlede det lidt om at lave nogle enkle kort, hvor man selv farver baggrunden op. kom i tanke om at jeg “måske” havde nogle stempler liggende jeg aldrig har haft brugt (ups), der ville passe godt ind i hvad jeg havde i tankerne. Det kom der følgende ud af:

Blomsten er heatembosset med klar, oven på brun stempelsværte
Helt enkelt onelayer
Lidt mere held end forstand, at stemplet passede på kanterne af det farvede område.
Kortet ser meget bedre ud i virkeligheden. Blomsten er heatembosset med klar.
Der var ikke lige et tekststempel der passede ind i størrelsen/ designet

Motivstemplerne er alle fra Joy. De 4 sidste er stemplerne fra det samme set.
Tekststemplerne, er de 3 første fra Gitte’s eget design (Hobbyboden), stemplet på det 4. kort er fra Penny Black.
Dien med tillykke, er fra Simple and Basic

Motivstemplerne er det nok en udfordring at opdrive, da det er nogen jeg har købt på udsalg for lang tid siden. Tekststemplerne er stadig til at finde i danmark.

Det var alt for denne gang, god Pinse
Ann

1 jun

Gør det selv!

Jeg faldt en dag over en video hvor man gerne vil sælge ekstraudstyr til scrapperens stol. Jeg var betaget, og klar til at bestille, men desværre ville producenten ikke sende uden for Californien. *suk*

Heldigvis, var deres video meget detaljeret, om hvordan deres “sædeovertræk med lommer” var lavet, så jeg gik i gang med at tænke over hvordan den skulle laves, hvis jeg selv skulle lave noget tilsvarende. Jeg er ikke den store syerske, men har da syet en taske eller 2 igennem tiden. Så derfor brugte jeg et par uger på at tegne/designe, hvad jeg mente der skulle være af opbevaringsmuligheder i sådan et sædeovertræk.

Det er egentlig ret simpelt, indtil man begynder at regne på hvad der skal kunne være i lommerne.

Jeg var heldig at finde 10 meter passende stof til 50 kr, så der er mulighed for at sy nogle prøver, uden jeg løber tør for stof, eller at jeg ikke nænner at bruge mere stof på forsøget. Det stof jeg har brugt, et ret velegnet til havehynder osv. det et ret slidstærkt, og ikke alt for blødt.

I min første udgave er der 2 lag lommer, og den ene side fungerer rigtig fint, men den anden er mere “løs” i det. Sansynligvis forsaget af mit stampingtool, der er lige tungt nok, hvis ikke den bagerste lomme er fyldt op.

Den “løse” side

Der er tænkt meget over lommerne. Den bagerste er lavet så der er plads til en 12×12 misti, ikke fordi jeg selv har en, men det er der et par i min omgangskreds der har. Jeg har i stedet valgt at bruge lommen til skæreunderlag og 12×12 papir. Dog tror jeg man skal huske at overveje, hvor meget vægt man kommer i, hvis man skal kunne flytte stolen på et tidspunkt 😉
Lommerne foran, er tænkt til stampingtool og lommen ved siden af var oprindeligt tænkt til A5 kortbaser. Det viste sig imidlertid, at dem var der ikke plads til, men linealerne står fint her.
Yderst er der en mindre lomme der var tænkt til dobbeltklæbende tape, men rent praktisk har jeg sat den for langt nede, og den er en smule for dyb. Men det er en prototype, så der skal være plads til forbedringer 🙂

Den “stramme” side

Den modsatte side, fungerer derimod helt som jeg havde drømt om. Scoreboardet i den store lomme, hjælper også noget på stabiliteten for alle lommerne i den side. Foran er der lommer der er tiltænkt skæremaskine og linealer. min ene skæremaskine er ikke så bred, så lommen til linealerne blev bredere, men da jeg skulle fylde i den, viste det sig at linealerne var bedre på den anden side, og den lomme på denne side, kan indeholde kortbaser, men lide her er der også plads til en mini Misti.
Lommerne/holderne yderst, er lavet ved at jeg lavede pæne kanter på top og bund, syede højre side fast, lagde den lim jeg pljer at bruge, ind under stoffet, og syede den anden side, det samme med mit prikker tool. Derefter blev bunden syet fast. resten af stykket blev så til en lidt større lomme til saks, bonefolder osv.

Da tvivlen ramte 1. gang under klipningen

På billedet kan ses min første arbejdstegning. Men jeg havde ikke klippet ret meget, da jeg kom i tvivl om der var en fejl i mine tegninger, så jeg måtte lige sidde ned, og lave en ny tegning, hvor alle de rigtige mål stod på. Der var dog kun 2 ændringer i forhold til originaltegningen, og dem havde jeg allerede taget højde for.
Undervejs, er der blevet målt en del stole, for at konstatere at alle de stole jeg har haft fat i, er siddehøjden 45 cm. Hvorimod bredden og dybden varierer lidt.

Nogle af den ene sides lommer.

Der har også været et par klippefejl udfordringer, dog kun 1 sted hvor der blev klippet for meget af, og ellers 3 steder hvor der var klippet for lidt af, men det er jo let at fikse 😉

Processen roder

Uanset om jeg scrapper eller syr, ligner det altid kaos omkring arbejdsstedet. Som kendere vil bemærke er min symaskine en ældre dame, som jeg har arvet. Men den syr fint til mine behov, som regel er tasker eller en enkelt reparation i ny og næ.

Skulle du være nysgerrig, kan du se min inspiration her.
i forhold til videoen har jeg taget en aktiv beslutning om at fravælge: Skraldespanden, fordi jeg er bage der havner for meget på gulvet i stedet for i lommen.
Velcromonteringen: fordi det kan ikke lade sig gøre på bagsiden på 2 af de 3 typer stole jeg har herhjemme.
Puden på sædet, fordi den fylder under transport, og min bagdel er så polstret at det ikke er nødvendigt 😉

Tak fordi du kiggede med
Ann

3 apr

Stempelværktøjer

Min egen udgave at en “Turnabout jig”

Der findes masse af værktøjer til at hjælpe med at stemple. Nogle mere dyre end andre. Inden for de senere måneder er der kommet “wreath builder” og “Turnabout jig”.

Med hensyn til kransebyggeren (wreath builder), har jeg selv givet mig i kast med at lave et par stykker og det var også meget sjovt, MEN det er endnu en dims jeg skal holde styr på. Jig’en var jeg dog meget interesseret i, da jeg har et par turnaround stempler, men valgte at lave min egen version, der tager højde for de papirmål jeg bruger. Og nå der nu var en bagside der kunne udnyttes, så var det bare om at slå til 🙂

Filer med tegningerne har brugt, ligger til download under vejledninger.

Jeps, har set at der er en stavefejl i titlen på videoen, men den kommer til at bestå 😉

Kransebygger
2 apr

Hotel version 1.0 beta

Så er rammen om mine mini ink bakker ved at være på plads. Så meget at det nu er muligt at se kassen. Den er ikke færdig dekoreret, men det skal der lige tænkes lidt over 🙂

En kort video

Der kommer ikke præcise mål på denne kasse, da den er lavet hen af vejen, og de forskellige mål er afhængige af chipbordet tykkelse.

Lidt billeder fra tilblivelsen:

Sider og bagside, inden samlingen, hvor stykker at chipboard er limet ind som afstand til de enkelte hylder. Øverst ligger det er senere bliver til hylder, top og bund.
lige inden hylderne bliver monteret på det ene sidestykke. Limen ligger klar i fugerne.
De 5 hylder er monteret i det første sidestykke, det ser noget skævt ud.
Hylder monteret i begge sidestykker, får lige lov at ligge lidt, med elastikker om.
Bagsiden er også monteret, og limen er lagt på kanterne, så toppen kan monteres
Toppen er lagt på. Dog var den en lille smule for lang, så der måtte lige trimmes lidt med hobbykniven.
Til sidst fik det lov til at så at tørre, med elastikker og ekstra vægt, for at holde på det hele.

Kassen skal dekoreres mere, men jeg har ikke lige fundet det helt rigtige endnu. fandt dog et stykke stof tidligere på dagen, der er med i kapløbet.

Tak for du kiggede med

Ann

17 mar

Ink hotel

Opbevaring af mini ink kubes

Jeg er den lykkelige ejer af den del mini ink fra Altenew. Fine små ink, i serier, der passer sammen. Efterhånden som samlingen er udvidet, er der opstået et lille problem med at have dem med, da de efterhånden fylder en del (- og selvfølgelig kan man ikke lade halvdelen blive hjemme, når man skal afsted).

Efter at have overvejet problemet et stykke tid, surfet internettet tyndt (og fundet gode løsninger i den gode og dyre ende), været i utallige byggemarkeder mm, for at se om jeg kunne finde en færdig løsning, nåede jeg frem til at jeg nok kom til at bygge noget selv. Det har jeg så fiflet med det seneste stykke tid, men ikke fundet den gennemtænkte løsning endnu.

Forleden talte jeg med en veninde, der står med den samme udfordring, og vi kom til at tale om Toffifee æsker. Æskerne inspirerede, og det kom der en halv opbevaringsløsning ud af.

Der er en video, der gennemgår alle trinene i at lave bakken til opbevaring. forhåbentlig har jeg også en transportkasse til bakkerne klar inden alt for længe 🙂



25 dec

25. December

 Jeg lovede lige i går, at vise lidt fra planlægningen, og det kommer her:

Evig pladsmangel

Lige inden der blev taget billeder til julekalenderen, og alle pakkerne blev pakket ind.

Det er vist lige meget hvad jeg gør, så løber jeg altid tør for bordplads. Stakken i venstre side, var gavepapiret, så der kunne pakkes ind, efterhånden som der blev taget billeder.

Tak fordi du har kigget med, og så må vi se om jeg ikke kan blive lidt mere aktiv på bloggen i 2019 🙂

Ann

24 dec

24. December

Dagens udfordring er egentlig tiltænkt en af de kommende dage, for det er lidt af en hygge opgave.

Sommerfugle på A5 karton

Sommerfuglen er udgået fra Stampin-up, og nærmest UMULIG at opdrive. Jeg har valgt at stemple og heatembosse sommerfuglen på A5 karton, da den er så stor, kan der blive til 2 kort af hver, hvis det er det man vil.

Det er nok noget farvelægning der kommer til at ske, enten med Distress Oxid eller en eller anden form for tusser. 

I ønskes alle en god juleaften, og nogle dejlige juledage. I morgen kommer der et enkelt billede fra planlægningen, bare så i ved, at selv en julekalender kan kræve overblik 😉

Glædelig JUL.

23 dec

23. December

Er der overhovedet nogen der har tid til at tænke på scrap i dag?

Stumpekort

Det går sikkert stærkt i dag, så det her bliver også kort:

En rest møsnsterpapir fra Tree Scoops. Tillykke fra Gummiapan, i 2 nuancer af pink. Blomster fra Gummiapan, skåret af de småstykker af metalfolie der er blevet til overs efter alle de andre udskæringer.

Jeg kan lide det som det ligger på billedet, hvad mon modtager finder på?

God lille juleaftensdag, og 4. søndag i advent.

Ann 

22 dec

22. december

Så er det ved at være tæt på. og som julen falder i år, burde der ikke være det helt store trafikale kaos, som der et nogle år.

Et hjerte kan bruges i mange anledninger.

Da jeg købte hjertedien, der er fra “By Lene”, synes jeg måske ikke jeg havde SÅ stort behov for den, men den kan meget, den hjertedie, den kan bruges til bryllup, Valentines day, og med de rette farver, går den faktisk også til jul.

Her ern en umulig sammensætning med hjertedien i guld, og teksten i rød metal. Begge dele kommer for også med et par udstandsninger i hvid, så der kan varieres eller farves efter eget ønske.

Tillykke er fra Tree Scoops.

Nu håber jeg du er ved at være klar, for nu varer det ikke ret længe inden juleaften er her.

21 dec

21. December

Så er det sidste udkald, eller….. for en del slutter arbejdsåret i dag, med alt hvad der hører til, af gode ønsker til kolleger, og ventende opgaver. Samtidig er det årets korteste dag (hvor der er mindst lys). På sådan en dag kan man godt bruge lidt andet at kigge på, og for at minde os om at lysere dage er på vej, er dagens udfordring noget mere sommerlig.

Et nemt prinsessekort?

Sommerfuglen er set før i kalenderen, men der var det en mindre størrelse. Tillykke er udskåret i forskellige pink nuancer, og kan danne lidt forskellige effekter på den måde.

Det er et kort jeg nemt kan se færdigt, og glæder mig alligevel til at se hvad modtageren finder på.

Sommerfuglen er fra Cerry Lynn Designs. Tillykke er fra Gummiapan