20 dec

20. December

Selvom alle omkring en taler om jul (og måske årsregnskab), er det ikke lige det kalenderen fokuserer på, fordi skal der bruges flere jule kort eller gavemærkater, er der ikke tid til at involvere en udfordring. Så, udfordringen tænker på de udsendte og fødselsdage.

Til endnu en gavetid

Et fødselsdagskort kan der da blive, men kommer helikopteren med?

Mønsterpapir fra Tree Scoops, Tillykke i grønt metalkarton, og dien er fra “Simple and Basic”. Helikopteren er fra AmyDesign.

Så håber jeg der kan blive “et eller andet” ud af det 🙂

Ann

19 dec

19. December

Så er det nu. Det er lige nu jeg går i panik, hvis den sidste julegave ikke er i hus, og det er noget slendrian, hvis den ikke er, for resten var indkøbt og pakket ind, inden den 1. december. Sådan er det hvert år. Da det kan være at modtager er lige som mig i den retning, og opgaven i går var mere end svær, kommer der i dag, en der er lidt lettere at gå til.

Klask og bask

Hurtigt og nemt, en kategori af kort, jeg kalder “Klask og bask”. Hvis bare tingene er skåret, tager det ikke mange minutter at “klaske” et kort sammen. Her kan udfordringen være at “højne niviauet”, eller kaste sig ud i “Clean and simple”, hvis man ikke er vant til det.

Hjertet er stadig fra Kina, men vil man have den rigtige vare, kan den findes hos Simon Says Stamp. “Tillykke” er fra Tree Scoops.

18 dec

18. December

Ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho, ho.

Her kommer årets værste udfordring, og den er ikke ondt ment, men jeg er simplet hen nød til at snige den med ind.

Traktor!!!! 

Nej, det er ikke en bil, ikke en båd, men en Traktor!!!! (synd i ikke kan høre min nevø og hans begejstring for det fantastiske køretøj).

Jeg ved den er svær, og derfor er der også hele 2 tekster at vælge imellem. Det er også muligt at udelade traktoren, men er der lidt rester fra grisene og koen, så er der virkelig muligheder 🙂

Traktoren er fra Yvonne Designs, Hurra er fra Tree Scoops og “Held og Lykke” er fra Gummiapan.

Gad vide om det er nu jeg skal blive nervøs for mit fødselsdagskort? -så længe er der heller ikke til. Og det er vel for meget at ønske sig et kort med en orange traktor 🙂

17 dec

17. December

Der er heller ikke så længe til Valentines day. Selvom man ikke fejre denne dag, er der tit brug for kærlighedskort, jeg har lagt mærke at det i hvert fald ofte er noget der står på ønskeseddelen hos Operation Skriv Hjem.

De gode dele

Jeg betragter dagens udfordring som nem, da hjerter er ret anvendelige, og teksten Hurra, heller ikke burde give for mange hovedbrud. Det lilla over hjertet, er tape, til at holde de enkelte dele sammen. Jeg tror der er 2-3 sæt i pakken, og for at gøre det lidt nemmere for modtageren, fik de lige et stykke tape, så der var lidt mere styr på enkeltdelene.

Jeg kan ikke tro andet end at der kommer noget fantastisk ud af delene.

Hurra er fra Tree Scoops. Hjertet er en kinadie, jeg har dog kun set originalen hos Simon Says Stamp. 

God mandag derude

Ann

16 dec

16. December

Jeg har virkelig glædet mig til i dag, og er lidt ked af at jeg ikke kan se, når dagens kalenderpakke bliver pakket op, begge steder, for der er et enkelt element der gå igen hos dem begge.

Mulighedernes pakke?

Hånden på hjertet, jeg har lidt mange dies med køer, i forhold til hvor meget jeg bruger dem. Men den er da bare for sød, og jeg er helt sikker på at der i morges har siddet 2 mennesker og tænkt “Hun er blevet vanvittig”. 

Nu går jeg så og gnægger lidt, og håber at der kommer et kort med ko/køer på.

Koen er fra Yvonne Designs, Hurra er fra Tree Scoops.

Der er både flere køer og “Hurra” i pakken, for jeg ved den er svær, så det kan være der var behov for ekstra materialer 😉

God 3. søndag i advent.

Ann

15 dec

15. December

I dag bliver opgaven endnu friere, og det så bliver sværere eller lettere, det er ikke til at sige.

Stjerne rosetter

Der er lidt valgmuligheder i dag. Der er 3 rosetter i pakken, den hvor man kan se de bukkede stjerner, er lavet i sølvkarton, men desværre er det hvidt på bagsiden, så der er også en i hvid og råhvid, da de har samme farve på begge sider. 

Helt ærligt har jeg ikke lige selv et billede af hvad jeg ville lave ud af rosetten, tror det er en af dem man skal tænke lidt mere over. Tillykke i lyserød, det burde ikke være svært at blande ind i et eller andet.

Stjerne rosetten kan jeg ikke lige finde dien til lige nu, men mener at det er en Joy, uden at være helt sikker. Tillykke er igen, igen “Simple and Basic”

14 dec

14. December

Oplægget er måske lige en tand for letkøbt.

Det var lige ved hånden ?

Tja, det kunne vel gå som verdens hurtigste fødselsdagskort, men måske lidt kedeligt?

Igen er der en rest mønsterpapir fra goodiebag, som jeg tror kommer fra Tree Scoops. Flagdien er det store flag fra Gummiapan, Tillykke, er igen fra “Simple and Basic”.

På et eller andet er det 3 basiselementer de fleste har brugt på et tidspunkt.

God fornøjelse

Ann

13 dec

13. December

Det er den mørke og kolde årstid. så i dagens pakke er der lidt tanker om sommer og sol.

Farverne er tilbage!

For mig er det super med så friske farver, tror godt det kan være lidt heftigt for modtageren. Men jeg ved hun altid kan bruge en summerfugl, pink metal er måske ikke lige den foretrukne farve. Tillykke er teksten i Grøn metal, og skyggen i lysegrøn kraftig karton.

Sommerfuglen er fra “Cerry Lynn Designs”, og fås i forskellige størrelser, denne er vist størrelse 2, men det er en ældre sag, så det er ikke sikkert at den kan findes fra ny, længere. Tillykke med skygge er fra “By Lene”, og skulle stadig være til at få fat i.

Igen glæder jeg mig til at se hvad der kommer ud af udfordringen/materialerne 🙂

Hygge

Ann

12 dec

12. December

Et hurtigt dyk i resterne.

Lynkort, hvis man har rester

En af de pakker der gik hurtigt med at lave.

Blomsten er et lag-på-lag stempel fra Altenew, (tror det er sættet med “Bild a Flower Rose”) der lå stemplet i restekassen. Mønsterpapiret er en rest fra Tree Scoops. Rosetten med Tillykke i kanten er fra Gummiapan, og der ser ud til der er et par stykker i pakken, så der er lidt at leje med.

Det kan blive et lynhurtigt kort, men det kan være det bliver overaskende anderledes, hvis der tilføres lidt flere materialer. 

11 dec

11. December

Så er det tid til at kigge lidt på fødselsdagskort, uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det hele tiden behov for fødselsdagskort.

Lidt til en helt speciel dag.

I dette tilfælde kunne det også være til en anden lidt større anledning, hvor interesse for fly eller rejser er noget der skaber glæde hos modtageren(e).

Flyet er fra Amy Design. Papiret er fra en goodiebag, og jeg er ret sikker på at det er Tree Scoops. Tillykke er igen fra “Simple and Basic”

Den anden julekalender er vist også beriget med fly i dag, det var i hvert fald et ønske 🙂

Hygge
Ann