21 mar

Børnekort

Jeg laver sjældent børnekort, men det lader til at der er et behov for dåbskort i øjeblikket. Derudover “faldt” jeg over en børneblok, som er nem at arbejde med.

Der er brugt en del rester til kortene. Rester fra dåbskort, rester fra et af de andre kort, eller en ide er videreudviklet.

Ideen er her genbrug, jeg har et eller andet med køer i øjeblikket, så her var det en af køerne fra børneblokken der sneg sig ind, i stedet for den ko jeg havde planlagt, skåret og samlet.
Her er lidt af alle delene fra børneblokken. Jeg deltog i en hyggesnak en dag på videochat, og så kunne jeg lige så godt lave noget mens vi snakkede, det viste sig at være en rigtig god ide, for nu har jeg masser af pynt, der er klar til at komme på kort. Samtidig er blokken lavet så bagsiderne er prikket papir, så hvis man ikke kan lide alle motiverne, er der også baggrundspapir med.
Efter at have lavet 3 kort til barnedåb, blev de sidste rester til dette kort. Det eneste der ikke er en rest er den karton “tillykke” er skåret ud af.
Igen er der brugt rester, men også de nuttede superhelte. Kortet var super hurtigt, da det nærmest lavede sig selv, med de rester der lå på bordet, og de 2 helte, der lå øverst, efter jeg havde taget billedet af alle figurerne der var klippet ud.

Det var alt for denne gang, og husk det behøver ikke være super svært hver gang man sætter sig til bordet for at lave noget.

Hilsen
Ann