En lille pause
Der har været rigtig stille på bloggen hen over sommeren. Og med god grund, Jeg fik et “trøstemus starter kit”, og tiden der ellers blev brugt på scrap, blev pludselig brugt til, at hækle mus, hvaler, hajer, elefanter osv. Alt sammen til gruppen “Trøstemus til alle børneafdelinger i hele danmark“
Det er også længe siden
Hækleriet er ikke noget jeg har dyrket i rigtig mange år, faktisk tror jeg ikke at jeg havde hæklet siden starten af 90’erne, da jeg gik i gang igen, men det var ikke så svært.
Enkelte gange over sommeren har jeg forsøgt at scrappe, men har ikke rigtigt kunne lave noget jeg var tilfreds med, eller mente at varmen fik det hele til at blive noget juks (undskyldninger er der nok af).
Efter at have fremtryllet 85 hæklede dyr på en måned, var det tid til at slappe lidt af med hæklenålen, men det var stadig for varmt til at scrappe (flere overspringshandlinger), så symaskinen blev fundet frem og støvet af. Jeg har aldrig holdt af at sy tøj, men tasker, net og penalhuse, er der lavet en del af da jeg boede hjemme. Jeg havde fundet en fantastisk taske, hvor mønsteret var gratis, så det var da bare om at prøve, efter at have samlet mod nok til at gå i gang.
Lifting
Tasken er lavet efter opskriften, men man er vel scrapper, og jeg er nødt til at sætte mit personlige præg på værket.
Den originale opskrift, kan du finde hos Sew Sweetness. Min taske har fået et 2 mm tykt chipboard syet ind i bunden, og remmene/håndtagene er dels lavet af færdige bånd, og så er de forlænget så de går ind under bunden af tasken, får at den kan læsses og holde til at blive brugt som scraptaske.
De næste jeg så der lige måtte en tur igennem symaskinen, var nogle opbevarings kuber, oprindeligt set til garnarbejde. Opskriften v ar desværre på russisk, så det eneste jeg forstod, var målene der var på tegningen. Jeg prøvede at sy en, men var ikke helt tilfreds, syede 1 til og ændrede lidt på målene, og vupti var jeg tilfreds. Heldigvis kunne den første pilles op, og ændres til nummer 2, så der var 2 succeser 🙂
Sommeren er slut nu.
Scrapsæsonen en er i gang igen. Foreløbig er det 4 gange jeg har været “ude af huset”, og det meste af det der blev lavet, er gået til “Operation Skriv hjem” (OSH). Lidt mere om det i næste blogindlæg.
En af gangene vi har været til arrangement, var til OSH marathon hos Luna hobby i Køge, men det har maskotten Fifty fortalt alt om på OSH’s blog.